Problemstillinger ved atomkraft

Hvorfor er radioaktivt affald problematisk?

Når brændslet fra en atomkraftreaktor er brugt op, bliver det til radioaktivt affald, som er farligt for levende organismer. Affaldet fortsætter med at være radioaktivt i tusindvis af år, og derfor skal det opbevares sikkert, så det ikke forurener omgivelserne, oplyses det i National Geographic-artiklen “Nuclear Energy” (8). I mange lande er langvarig opbevaring af atomaffald et uløst problem. I Finland har man boret dybe tunneler i grundfjeldet til opbevaring af det radioaktive affald, mens store atomkraftnationer som USA endnu ikke er nået til en endelig løsning. I Danmark opbevares radioaktivt affald fra bl.a. Risø, sundhedsvæsen, industri og forskning også midlertidigt, oplyses det i artiklen “Atomkraft Ja tak eller hvad?” (9).

Hvorfor sker der atomkraftulykker?

Atomkraftulykkerne på Tremileøen i USA i 1979, Tjernobyl-atomkraftulykken i Ukraine i 1986 og ulykken på atomkraftværket i Fukushima i Japan i 2011 chokerede verden, oplyses det i artiklen fra National Geographic “What is nuclear energy and is it a viable resource?” (5). Det kan nemlig gå meget galt ved atomkraftulykker. Ved Fukushima- og Tjernobyl-ulykkerne nedsmeltede atomkraftreaktorerne som følge af overophedning, og derved slap radioaktivt materiale ud og spredte sig over enorme landområder. Mens ulykken ved Tjernobyl var en kombination af en problematisk atomreaktor og menneskelige fejl, skete atomkraftulykken ved Fukushima som følge af en naturkatastrofe.

Hvad er konsekvenserne af en atomkraftulykke?

Tjernobylulykken i 1986 er den største atomkraftulykke nogensinde. Her spredtes radioaktivt materiale ud over Europa og nåede så langt som til Nordsverige, hvor man i årene efter ulykken ikke kunne dyrke jorden på grund forureningen fra det radioaktive affald, oplyses det i artiklen “Chernobyl disaster” fra opslagsværket Britannica (13). Den største koncentration af det radioaktive materiale faldt i området omkring værkerne, hvorfor omkring 200.000 mennesker måtte evakueres. Et område på størrelse med Fyns er fortsat for forurenet til, at mennesker på ny kan bosætte sig der.

”Tjernobyl – atomkraftkatastrofen, der rystede verden”. Illustreret Videnskab, 04-03-2018.

Hvorfor er atomkraftværker så dyre og tager så lang tid at bygge?

Selvom risikoen for en atomkraftulykke er lav, er følgerne alvorlige, når det sker. Så til trods for at uran er en billigere kilde til energi end fossilt brændsel, er de atomkraftanlæg, der bygges i dag, blevet dyrere og tager lang tid at bygge – netop for at skabe så stor sikkerhed som muligt, forklares det i artiklen “Nuclear power - Economics” i opslagsværket Britannica (14). Det skyldes krav til sikkerhedsprocedurer, bygninger, transport og opbevaring af uran. Kontrolinstanser som Det Internationale Atomenergi Agentur, IAEA, holder øje med, at alle kravene til et atomkraftværk er opfyldt, så risikoen for ulykker og terror er minimal, og så uran fra atomkraftværkerne ikke bruges til at lave atomvåben med, forklares det i artiklen fra National Geographic “What is nuclear energy and is it a viable resource?” (5).

Boks: Case 1: Det Internationale Atomagentur IAEAs inspektion af Irans atomkraft

Selvom Iran i årevis har været underlagt sanktioner fra verdenssamfundet, bl.a. for at forhindre landet i at skaffe sig atomvåben, har atominspektører fra Det Internationale Atomagentur, IAEA, under besøg på Irans atomkraftværk i begyndelsen af 2023 fundet uran beriget helt op til 83,7 procent, står der i artiklen “Iran nuclear: IAEA inspectors find uranium particles enriched to 83.7%” fra BBC Middle East (15).

Uran i atomreaktorer har normalt en berigelsesgrad på 3-5 procent; derfor kan det ikke umiddelbart bruges til at producere atomvåben med. Men beriges det til 90 procent, er sagen en anden. Selvom Iran påstår, at den høje berigelsesgrad er sket ved en fejl, hævder eksperter, at det blot er et spørgsmål om tid, før Iran råder over uran, der er tilstrækkeligt beriget til, at landet kan producere atomvåben.

Boks: Case 2: Fremtidens atomreaktorer

Mange steder i verden, bl.a. i Danmark, arbejdes der på at udvikle den næste generation af atomreaktorer, forklarer artiklen “Fremtidens atomreaktor er lille og kører måske på smeltet salt” (16). Der er stor forskel på de atomreaktorer, der arbejdes på, men fælles for dem er, at de vil være små, mobile, mere sikre, hurtigere at bygge, mere energioptimerede og derfor langt billigere end nutidens atomkraftanlæg. Bliver anlæggene en realitet, er det håbet, at de vil kunne levere strøm til de energihungrende udviklingslande, hvor politisk og økonomisk ustabilitet og manglende teknologi hidtil har forhindret etablering af atomkraft, forklarer den danske forsker Troels Schönfeldt, der arbejder med at udvikle smeltet salt-reaktorer (MSR).

Boks: Hvad siger loven? Atomkraft i Danmark

Folketinget besluttede i 1985, at atomkraft ikke skal være en del af den offentlige danske energiforsyning, oplyses det i artiklen “Atomkraft-politik i Danmark, 1973-1985 fra Aarhus Universitets hjemmeside Danmarkshistorien.dk” (17). Så længe “Atomanlægsloven” overholdes, er det imidlertid fortsat muligt at arbejde med og forske i atomkraft i Danmark, fremgår det af loven på retsinformation.dk (18). Eksempler på atomkraftforskning på dansk jord er det danske firma Seaborg Technologies, der arbejder med at udvikle den næste generation af atomkraftværker i form af MSR, smeltet salt-reaktorer (16), og forskere på DTU, der arbejder med at udvikle atomkraftenergi fra fusion, forklarer artiklen “Fusionsenergi: Forskere har annonceret “et historisk stort skridt” i den grønne omstilling” fra videnskab.dk (2).