Analyse Atomkrafts betydning

Hvilken rolle har atomkraft spillet i Danmark?

Selvom kernefysiker og nobelprismodtager Niels Bohr var foregangsmand inden for atomkraft, og atomreaktor Risø åbnede i 1958, blev atomkraft aldrig en del af den danskproducerede energiforsyning. Det blev besluttet af Folketinget i 1985, at atomkraft ikke skulle indgå i den danske energiforsyning, berettes det i jubilæumsskriftet “Energi til fremtiden: med Risø fra atomkraft til Bæredygtigt Energi” (6). Trods oliekrise i 1970erne med høje energipriser til følge, førte bl.a. placeringen af det svenske atomkraftværk Barsebäck kun 20 km fra København til, at et flertal i befolkningen bakkede op om anti-atomkraft-bevægelsens “Atomkraft Nej-tak” kampagne. Det sidste skub til beslutningen blev ulykken på atomkraftværket Tremileøen i USA i 1979 og stigende omkostninger ved anlæggelse af atomkraftværker. Risøs sidste atomreaktor blev lukket i 2001, og Barsebäcks sidste reaktor blev slukket endeligt i 2005. Debatten om atomkraft som energiløsning er dog endnu engang blusset op, fordi Europas afhængighed af russisk gas er blevet uholdbar efter Ruslands invasion af Ukraine, forklares det i artiklen “Energikrisen 2022” i Den store danske (11).

Hvilken betydning har atomkraft i verden?

Atomkraft har hidtil spillet en større rolle i vestlige, økonomisk stærke lande i Europa og Nordamerika end i udviklingslande. Det skyldes, at økonomi, stabilitet og teknologisk knowhow har været en forudsætning for atomkraft. Der er fortsat næsten ingen atomkraftværker på det afrikanske kontinent og kun få i Indien og Kina, oplyses det i artiklen “Nuclear Power in the world today” fra World Nuclear Association (7), men det er måske ved at ændre sig. Mængden af energi fra atomkraft har dog holdt sig på nogenlunde samme niveau de seneste 20 år efter en kraftig stigning i antallet af atomkraftværker i 1980erne og 90erne. Senest lagde atomkraftulykken i Fukushima i Japan en dæmper på ønsket om at opføre nye atomkraftværker eller udbygge de eksisterende.

Hvordan kan atomkraft medvirke til den grønne omstilling?

Udover at generere elektricitet er atomkraftenergi CO2-neutral. I 2045 skal Danmark være klimaneutralt, med en delmålsætning på 70 procent reduktion i 2030, hvilket vil sige, at der ikke må udledes mere CO2, end der optages. Danmark satser på bl.a. vind og sol som CO2-neutrale energikilder, men i udlandet ser det anderledes ud. OECD (Organisation for Economic Cooperation and Development) peger i sin årlige rapport for 2022 om verdens energibehov og klimatilstand “World Energy Outlook 2022” (12) på, at hvis verdens klimamål for 2050 med en CO2-neutral udledning skal nås samtidigt med, at verdens befolkning vokser, vil det være nødvendigt at øge mængden af energi produceret ved atomkraft dramatisk. Rapporten peger på, at der skal produceres mere end dobbelt så meget elektricitet fra atomkraft i 2050 end i dag.