Introduktion til Arktis

Hvor ligger Arktis?

Arktis er området omkring Nordpolen. Der findes forskellige definitioner af, hvilket geografisk område Arktis dækker. Det kan defineres som området nord for den nordlige polarcirkel (66° 33'N), som samtidig er den sydlige grænse for midnatssolen (om sommeren) og polarnatten (om vinteren). En anden definition af Arktis er det område, hvor der er polarklima. Det vil sige, at gennemsnitstemperaturen for den varmeste måned (juli) er under 10 grader celsius. Denne grænse er også trægrænsen.

Midt i Arktis ligger det isdækkede Arktiske Hav (det Nordlige Ishav). Ishavet er omkranset af de arktiske landområder, heriblandt nordkysten af Rusland, Canada og den amerikanske delstat Alaska, den norske øgruppe Svalbard, store dele af Island samt Grønland, der er en del af Kongeriget Danmark.

Hvad betyder Arktis?

Ordet Arktis kommer fra det græske ord ’arktos’, som betyder 'bjørn'. Navnet henviser både til stjernebilledet Store Bjørn, som er fremtrædende på den nordlige del af himmelkuglen, og til stjernebilledet Lille Bjørn, hvor Nordstjernen hører til.

Hvordan er klimaet og dyrelivet i Arktis?

Klimaet i Arktis er kendetegnet ved kolde vintre og kølige somre. For det meste kommer nedbøren i form af sne, og vinden er ofte stærk. Mange steder er nedbørsmængderne dog små, og store områder er såkaldt ’arktisk ørken’. Om vinteren er gennemsnitstemperaturen omkring -32 grader celsius, og cirka -10 grader om sommeren. Store dele af Arktis er permanent dækket med is. Det gælder den grønlandske indlandsis, store områder i det nordøstlige Canada og Alaska samt de norske og russiske øer i Nordlige Ishav.

Dyre- og planteliv er rigere, end man umiddelbart skulle tro. Midnatssolen giver trods den korte sommer gode lysforhold for plantevækst på land og algevækst i havet. Blandt de vigtigste havpattedyr i området er sæler, hvaler, hvalrosser, og isbjørne. På land er nogle af de største dyr i Arktis moskusokser, rensdyr, sneharer og polarulve og -ræve.

Hvilke beboere lever i Arktis?

Arktis er blandt de tyndest befolkede steder i verden, men trods de barske naturforhold har der levet mennesker i området i mindst 5.000 år. Op igennem historien er hele samfund blevet udslettet, og nye er opstået. Befolkningerne var tvunget til at være meget mobile for at udnytte dyrenes vandringsruter, heriblandt hav- og landpattedyr, fugle og fisk, som menneskene var afhængige af at fange og spise for at overleve.

Fordi de omvandrende beboere aldrig blev det samme sted i lang tid, var der ingen faste tilholdssteder i Arktis, før europæerne kom og udforskede området fra 1400-tallet og frem. De indfødte arktiske folkeslag – også kaldet inuitter – tilpassede sig løbende de krævende levevilkår ved at udvikle specielle klædedragter, transportmidler, fangstmetoder og -redskaber. Det anslås, at der i dag bor cirka 150.000 inuitter i de arktiske områder i USA, Canada, Rusland samt i Grønland, hvor de udgør knap 90% af den grønlandske befolkning.

Hedder det inuitter eller eskimoer?

Inuit er det officielle betegnelse for en indfødt, som bor i de nordligste egne af Alaska, Canada, Rusland og Grønland. Ordet ’eskimo’ er også blevet anvendt til at beskrive de arktiske folkeslag, men en del af dem føler sig krænket af det ord, fordi det var folk udefra, der først brugte det om dem. I 1980 blev organisationen Inuit Circumpolar Council (ICC) grundlagt i Grønlands hovedstad Nuuk, og her blev det besluttet at erstatte ordet ’eskimo’ med ’inuit’. De indfødte stammer i Alaska – blandt andet Yupik, Inupiat, Athabascan og Alutiiq – er ikke som sådan imod termen ’eskimo’, men foretrækker, at man bruger det specifikke navn på deres stamme, når man omtaler dem. Det fremgår af artiklen ”Are there still Eskimos?” i magasinet Seeker (se kilder).

Hvilke industrier er der i Arktis?

I løbet af 1600- og 1700-tallet blev Arktis langsomt inddraget i verdensøkonomien. Til at begynde med var det primært europæiske konger og handelshuse, der efterspurgte skind fra de sjældne arktiske dyr. Senere var det olie og tran fra hvaler og sæler, som kunne bruges til at oplyse stuerne i de europæiske hjem. I de følgende århundreder blev mange bebyggelser oprettet i Arktis, så der kunne foregå handel med olie, og de handlende kunne bytte våben med skind. Fra 1900-tallet og frem blev de rige fiskeressourcer i Arktis en del af handlen, og det tog især fart efter 2. Verdenskrig, hvor produktionen blev samlet i få større byer.

Siden har man fundet store mineralressourcer i Arktis. I Rusland hovedsagelig nikkel, kobber, kul, guld og diamanter, i Nordamerika især uran, kobber, nikkel, zink, gas og olie. Men på trods af det store potentiale udnyttes de fleste af ressourcerne ikke, fordi det er meget dyrt at udvinde og transportere de arktiske råstoffer. Derudover skal der tages særlige hensyn til de arktiske økosystemer. Det gælder også for turismen i området, hvor den sårbare natur og det udsatte samfund begrænser mulighederne. Det fremgår af opslaget Arktis i Den Store Danske (se kilder).