Er angst blevet en folkesygdom?
I 2015 udsendte Sundhedsstyrelsen en rapport med titlen ”Sygdomsbyrden i Danmark” (se kilder), der bl.a. viste en kraftig stigning i antallet af angstdiagnoser. Angst blev i flere medier udråbt til at være en ny folkesygdom. Det skete bl.a. i artiklen ”Angst er blevet en folkesygdom” i Berlingske (se kilder), hvor formand for psykiatrifonden, Anne Lindhardt, udtalte: ”Det kan være, at det nu bliver mere tydeligt for omverdenen og politikere, at psykiske sygdomme er folkesygdomme. Det er nogle af de samme mekanismer, der forårsager stress. Når folk føler sig utilstrækkelige og ikke kan leve op til samfundets krav, kan det slå indad i form af angst.”
DR har i 2018 sat fokus på angst blandt børn og unge med en række radio- og tv-programmer om angst, og i beskrivelsen på DR's hjemmeside ”Unge skjuler de har angst” lyder det igen, at ”angst er blevet en psykisk folkesygdom” (se kilder).
Det er dog ikke alle, der mener, at angst skal ses som en sygdom hos folket men snarere som en samfundstendens. I Kristeligt Dagblad kunne man i 2017 læse følgende i kronikken ”Angst er drivkraften i præstationssamfundets hamsterhjul”, at ”angst kan også fortolkes som et kulturelt fænomen, der i høj grad kan kædes sammen med det at leve i et præstationssamfund” (se kilder). Og sociolog Anders Petersen har i Ugebrevet A4 i stillet spørgsmålet: ”Hvad nu, hvis diagnosen er, at det er samfundet, der er sygt og skal fikses – og ikke menneskene i det?” (se kilder).
Raben Rosenberg fra Center for Psykiatrisk Forskning i Aarhus fortæller om depression og angstlidelser.
Hvorfor stiger antallet af angstdiagnoser især blandt børn og unge?
I foråret 2018 udsendte Sundhedsstyrelsen rapporten ”Prævalens, incidens og aktivitet i sundhedsvæsenet. For børn og unge med angst eller depression, ADHD og spiseforstyrrelser” (se kilder), der viste, at tre gange så mange børn og unge får diagnosen angst eller depression som for ti år siden. Eksperter peger på flere årsager til denne stigning.
En af årsagerne er en større opmærksomhed omkring angst, og at vi er blevet bedre til at diagnosticere. Ifølge overlæge ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Glostrup, Pia Jeppesen, er det positivt med øget opmærksomhed på angst og bedre diagnosticering. Men hun påpeger samtidig i artiklen ”Unge skjuler de har angst” på DR.dk (se kilder): ”Man skal jo også finde en balance, for der er jo også normal ængstelse, som kommer, når man skal ud i nogle nye udfordringer, og al udvikling er jo forbundet med en eller anden form for ængstelse”.
I artiklen ”Flere børn og unge får diagnosen angst eller depression” (se kilder) udtaler formanden for organisationen Sind Ungdom, Helge Toksvig Bjerre: ”Man er blevet bedre til at diagnosticere, og man får brudt tabuet langsomt, så vi opdager flere børn og unge, der ikke har det godt.” Men ifølge Bjerre er bedre diagnosticering ikke den eneste forklaring på stigningen. Han mener også, at flere børn og unge reelt har fået det dårligere de senere år.
Flere peger på, at de mange valgmuligheder og krav, børn og unge mødes af fra samfundets side, kan være med til at skabe grobund af angst. Bente Boserup fra Børns vilkår udtrykker det således i et interview til TV2 (se kilder): ”Det præstationspres, børn er udsat for i dag, så vi ikke for 10-15 år siden. Det er ikke nok at være dygtig, populær og få likes. Man skal være den dygtigste, den mest populære og have flest likes. Du har ansvaret for, hvordan du klarer dig, og du har et hav af valgmuligheder, hvor det gælder om at vælge rigtigt.”
20-årige Klara Strand Mathiasen, der medvirker i et af programmerne i DR's tema om angst, er heller ikke i tvivl. I artiklen ”Unge skjuler de har angst” på DR.dk siger hun (se kilder): ”Folk får angst på grund af et stigende samfundspres. Der er for mange muligheder og for mange valg at tage. Det skaber en angst for ikke at være god nok i det her sindssyge ræs for at komme til tops.”
Formand for Dansk Psykolog Forening, Maria Secher Mathiasen i tv-programmet Debatten om konkurrencestaten.