Hvilke eksempler på alternative økonomier viser sig?
Flere steder i verden forener mennesker sig om bytteøkonomier for at gøre sig uafhængige af traditionelle økonomiske systemer styret af banker, regeringer og af den kapitalistiske markedsform i det hele taget. I artiklen ”I euroens taberlande vokser nye valutaer frem” på Information.dk (se kilder) kan man læse om huset Casa Pumarejo i bydelen Casco Histórico i Sevilla, hvor bytteøkonomien ”pumaen” udspringer fra. Huset danner rammen om markedet MercaPuma, den månedlige markedsdag, hvor man kan handle med den alternative valuta, puma. Her kan man udveksle alt fra hjemmedyrkede grøntsager til udførelse af praktisk arbejde og viden. La moneda social Puma blev oprettet i 2012. Udvekslingerne af den sociale møntfod styres ved, at der føres regnskab i et papirhæfte og i en virtuel portal for udbud og efterspørgsel kaldet Community Exchange System (CES). Det vil sige, at der ikke er fysiske penge involveret, når mennesker udveksler varer eller tjenester i puma, samt at mennesker ikke står i gæld til hinanden, men til fællesskabet, hvilket er et centralt princip i den sociale bytteøkonomi.
Pumaen er langtfra den eneste alternative valuta i Spanien. Ifølge CESs hjemmeside (se kilder) er der 784 lokale økonomier på verdensplan, der benytter sig af systemet, herunder 222 i Spanien. Til sammenligning har Danmark to, fremgår det af artiklen (se kilder). Puma er et eksempel på en deleøkonomi med et indbygget potentiale for bæredygtighed i klimamæssig og social forstand.
Hvilke andre alternative forretningsmodeller viser sig?
Andre eksempler på alternative forretningsmodeller (ikke at forveksle med deleøkonomier), der benytter sig af deling af ydelser mellem mennesker uden om andre økonomiske systemer, er deleboligkonceptet AirBnB, som er blevet en stor succes verden over, og transportvirksomheden Uber, som har skabt massiv konkurrence til klassiske taxavirksomheder. En anden forretningsmodel, der gør op med klassiske måder at lave forretning på, er crowdfunding; at samle penge ind til et formål, som støtterne af projektet kun ender med at donere penge til, hvis tilstrækkeligt mange bakker op og siger ja til at donere.
Hvilke alternative radikale politiske strømninger viser sig?
Gennem de seneste år har store grupper af vælgere verden over vist, hvad der er blevet tolket som dyb politisk modvilje, i deres stemmeafgivelse. Eksempler her på er bl.a., da briterne den 23. juni 2016 stemte for at forlade EU ved den såkaldte Brexit-afstemning. Andre eksempler er den store vælgertilstrømning til det stærkt højrenationalistiske parti Front National med Marine Le Pen i spidsen i Frankrig og den massive fremgang til det ligeledes højrenationale tyske parti Alternative für Deutschland. Den voksende tilslutning til radikale højrefløjspartier i Europa og til præsident Donald Trump i USA er af politiske iagttagere blevet tolket som en form for disruption af politiske systemer, som vi kender dem. Erhvervs- og Vækstminister Troels Lund Poulsen (V) formulerer det f.eks. sådan her i artiklen ”Troels Lund: Disruption har ramt dansk politik” (se kilder): ”Summen af Brexit, Trump og AfD er, at folk har mistet tilliden til de etablerede systemer”.
Hvilke eksempler på alternative sociale bevægelser har vist sig i de seneste år?
I 2013 så det politiske parti Alternativet dagens lys i Danmark med den erklærede målsætning netop at finde grundlæggende alternative løsninger på samfundsudfordringer. ”Alternativet er et parti med modet til at forestille sig en radikal anderledes fremtid”, som der står på partiets hjemmeside (se kilder). Her beskriver partiet sig som andet og mere end et traditionelt parti: ”Alternativet er en politisk bevægelse og en kulturel stemme. Sammen vil vi arbejde for at genfinde en dynamisk balance med os selv og den planet, vi bor på. Det vil kræve, at vi har modet til at udfordre det nuværende vækstbegreb og den økonomiforståelse, der i dag er den globalt fremherskende”, lyder det på Alternativet.dk.
Også den sociale bevægelse Venligboerne, som opstod i 2013, er et eksempel på, at mennesker samles om at ville ændre grundlæggende på samfundets etablerede måder at gå til blandt andet flygtningeproblematikker på. Venligboerne er en folkelig bevægelse, der som navnet antyder, har til formål at bringe større venlighed og åbenhed ind i mødet mellem mennesker. Bevægelsen opstod lokalt i Hjørring, hvor en sygeplejerske ville bruge sine erfaringer fra et sundhedsfremmende projekt i en socialt belastet bydel til at bringe mere venlighed ind i hverdagen generelt. I dag har Venligboerne afdelinger over hele landet, hvoraf de fleste især arbejder med at møde og integrere flygtninge og indvandrere i deres lokalområde. Det kan man læse på hjemmesiden Venligboerne.org (se kilder). Bevægelsen kan ses som en del af en bredere tendens til, at borgere – ofte i frustration over udfordringer, som de ikke oplever, at politikerne løfter – tager lokale initiativer, som organiseres via sociale medier. Venligboerne har også i høj grad spredt sig via sociale medier og er ikke bygget op som en traditionel forening eller organisation med vedtægter og lignende.