Debat om aktiv dødshjælp

Hvad er Det Etiske Råds holdning til aktiv dødshjælp?

Det Etiske Råd har tre gange (2012, 2003 og 1996) taget stilling til spørgsmålet om lovliggørelse af aktiv dødshjælp. Et stort flertal af rådets medlemmer har været enige om ikke at anbefale en lovliggørelse af aktiv dødshjælp i Danmark. følge Det Etiske Råd handler debatten om aktiv dødshjælp ikke kun om, at aktiv dødshjælp kan være den mest barmhjertige løsning for et uhelbredeligt sygt menneske, men også om konsekvenserne af at legalisere aktiv dødshjælp. For eksempel stiller rådet spørgsmålstegn ved, hvad en legalisering vil betyde for vores samfund og for vores opfattelse af et værdigt liv? Selv om enkelte medlemmer mener, at der kan være enkelttilfælde, hvor det kan være menneskeligt påkrævet at udføre aktiv dødshjælp, mener rådet fortsat ikke, at de sjældne tilfælde kan retfærdiggøre en ændring af loven. Det kan man læse af rådets udtalelse fra 2012 (se kilder).

Johannes Møllehave

Præsten Johannes Møllehave deltager i en debat om aktiv dødshjælp på Glyptoteket i København i 2002. Foto: Jacob Boserup / Scanpix

 

Hvad er Den Danske Lægeforenings holdning til aktiv dødshjælp?

Den Danske Lægeforening er modstandere af, at aktiv dødshjælp gøres lovligt. Både fordi foreningen frygter en glidebane hen imod, at det bliver op til staten at vurdere, om et menneske skal leve eller dø. Men også for at sikre lægerne mod, at det bliver deres ansvar og opgave at tage livet af mennesker. Daværende formand for foreningen, Mads Koch Hansen, skrev i 2013 skrev følgende i et indlæg i debatten på Lægeforeningens hjemmeside under overskriften ’Det går galt med aktiv dødshjælp’ (se kilder):
”Det er nødvendigt, at vi som læger bliver ved med at sige nej. Af flere grunde. Patienter skal kunne være fuldstændig sikre på, at læger ubetinget arbejder for deres helbredelse – hvis muligt – og på at lindre smerter. Vi ønsker heller ikke et sundhedsvæsen, hvor patienter tvinges til at overveje, om ikke det var bedre at dø før tid. Det vil kunne lægge et helt uacceptabelt pres på et svækket menneske, som måske oplever at være til besvær for de pårørende.”

Hvad mener danskerne om aktiv dødshjælp?

Ifølge en Megafonmåling foretaget af TV2 i september 2016 går 79% af danskerne ind for, at aktiv dødshjælp bliver gjort lovligt i Danmark. I undersøgelsen svarer fire ud af fem, ja til, at uhelbredeligt syge danskere bør kunne modtage aktiv dødshjælp. Målingen blev lavet i kølvandet på sagen om den 78-årige Mogens Arlund, som blev idømt 50 dages betinget fængsel for at have hjulpet sin uhelbredeligt syge kone til at dø. Det kan man læse i artiklen ’Danskerne er ikke i tvivl: vi vil have ret til aktiv dødshjælp’ (se kilder). Målingen fik overlæge og formand for Det Etiske Råd, Gorm Greisen, til at anfægte målingens resultater:–”Det her har vi vidst i en årrække. Når man spørger på denne måde, så siger flertallet af danskerne, at den ret og mulighed ønsker de,” siger han i artiklen. I 2014 viste en meningsmåling foretaget af analyseinstituttet Wilke for Jyllands-Posten, at 70%af danskerne mener, at uhelbredeligt syge og døende patienter bør have ret til aktiv dødshjælp. Til spørgsmålet, om retten til aktiv dødshjælp også skal gælde uhelbredeligt syge børn, falder tilslutningen til lidt under halvdelen af de adspurgte, og den falder til en femtedel, når det gælder at forkorte livet for svært psykisk syge og handicappede. Det kan man læse i artiklen ’Danskerne går ind for aktiv dødshjælp’ i Jyllands-Posten (se kilder).

Hvad mener de politiske partier om aktiv dødshjælp?

Kristeligt Dagblad bad i juni 2015 de politiske partier tage stilling til udsagnet ’Aktiv dødshjælp skal legaliseres i Danmark’. Mens Enhedslisten, Socialdemokraterne, Venstre og Kristendemokraterne var helt uenige, svarede Dansk Folkeparti, Radikale og SF, at de var delvist uenige, og Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance var hverken for eller imod. Partiernes holdninger uddybes i artiklen ’Det mener partierne om aktiv dødshjælp’ på Kristeligt Dagblads hjemmeside (se kilder).

Hvilke argumenter bliver rejst for at lovliggøre aktiv dødshjælp?

  • Aktiv dødshjælp kan afkorte en lang og smertefuld død.
  • Lægevidenskaben er i dag er i stand til at holde mennesker mere eller mindre kunstigt i live længe, hvilket ofte bringer mennesker i en situation, som naturen i mange tilfælde ville have skånet dem for, hvis den havde haft lov til at bestemme; det burde derfor være tilladt at skride ind med aktiv dødshjælp
  • Legalisering af aktiv dødshjælp vil måske i højere grad, end det er tilfældet nu, sætte fokus på, hvor længe man skal forlænge et liv med kunstige midler.
  • Legalisering af aktiv dødshjælp vil sikre den enkelte muligheden for at få en værdig afslutning på livet.
  • Alene trygheden ved at vide at aktiv dødshjælp er en mulighed vil måske gøre, at mange ville undlade at benytte sig af den.
  • Legalisering af aktiv dødshjælp vil kunne give syge livsmodet og viljen tilbage, hvis de ved, at de kan sige til, når de ikke orker mere.
  • Individets ret til selvbestemmelse taler for en legalisering af aktiv dødshjælp.

Hvad mener Sygeplejeetisk Råd om aktiv dødshjælp?

Sygeplejeetisk Råd under Dansk Sygeplejeråd siger nej til aktiv dødshjælp og til, at sygeplejersker medvirker ved aktiv dødshjælp eller assisteret selvmord.

Rådet argumenterer med, at sygeplejersker ifølge de sygeplejeetiske retningslinjer har forpligtet sig til ikke at medvirke til fremskyndelsen af en patients død.

”Et uværdigt liv er ikke lig med afhængighed. Et uværdigt liv for et døende menneske handler i højere grad om ikke at få den nødvendige omsorg, pleje og behandling,” lyder det i indlægget ’Aktiv dødshjælp – for eller imod på’ rådets hjemmeside (se kilder).

Også den europæiske organisation for palliativ indsats, European Association of Palliative Care (EAPC), er imod at lovliggøre aktiv dødshjælp, fordi det ifølge organisationen ikke må blive en del af den palliative behandling at foretage aktiv dødshjælp. Det kan man læse på Videncenter for Rehabilitering og Palliations hjemmeside under overskriften ’Debat om aktiv dødshjælp’ (se kilder).

Hvilke argumenter bliver rejst for at fastholde forbud mod aktiv dødshjælp?

  • Aktiv dødshjælp er for svær at kontrollere. Risiko for misbrug er stor.
  • Lægehjælp er livshjælp. Når læger ikke kan helbrede, skal de lindre smerte og yde omsorg - ikke slå ihjel.
  • Hvis aktiv dødshjælp bliver tilladt, vil retten til at være til besvær for sine omgivelser falde bort, og mennesker vil i misforstået ydmyghed bede om dødshjælp.
  • Det vil være meget svært at kontrollere, at patienten, der beder om aktiv dødshjælp, ikke ligger under for pression fra f.eks. pårørende.
  • Indførelsen af aktiv dødshjælp vil kunne føre til en holdningsændring over for gamle og handicappede i negativ retning.
  • Legalisering af aktiv dødshjælp vil kunne få en økonomisk og ubehagelig drejning på overfyldte og økonomisk trængte hospitaler og plejehjem.
  • Der vil altid være mulighed for fejl i diagnoserne, så det viser sig, at patientens liv alligevel kan reddes.

Mange af de, der er imod aktiv dødhjælp, er desuden bange for den såkaldte glidebaneeffekt, som består i, at accepten af et bestemt handlemønster implicit fører til accepten af et andet handlemønster.