Søren Krisensen
Søren Kristensen - manden til børnetv-stjernen Matilde Gersby der døde af cystisk fibrose i 2016. Om hans fortsatte kamp for aktiv dødshjælp, og om hvordan det er at være pårørende i en sådan situation.
Foto: Claus Bech / Scanpix

Aktiv dødshjælp

Artikel type
faktalink
journalist Anne Anthon Andersen, iBureauet/Dagbladet Information. Januar 2017.
Top image group
Søren Krisensen
Søren Kristensen - manden til børnetv-stjernen Matilde Gersby der døde af cystisk fibrose i 2016. Om hans fortsatte kamp for aktiv dødshjælp, og om hvordan det er at være pårørende i en sådan situation.
Foto: Claus Bech / Scanpix

Indledning

Det er ulovligt at foretage aktiv dødshjælp i Danmark. Men debatten om at gøre aktiv dødshjælp lovligt dukker med mellemrum op i udlandet og herhjemme. Senest efter at den 78-årige Mogens Arlund i september 2016 blev idømt 50 dages betinget fængsel for medlidenhedsdrab på sin hustru.

Kort tid efter satte den 37-årige belgiske atlet og kørestolssprinter Marieke Vervoot emnet på dagsordenen internationalt, da hun ved de Paralympiske Lege i Rio de Janeiro i september 2016, meddelte, at dette ville blive hendes sidste olympiske lege, fordi hun lider af en uhelbredelig rygmarvssygdom og har planlagt, at hun vil modtage aktiv dødshjælp, når sygdommen bliver så slem, at hun ikke længere ønsker at leve. Hun fortalte desuden, at hun allerede i 2008 havde skaffet sig adgang til aktiv dødshjælp i Belgien, et af de lande i Europa, der tillader aktiv dødshjælp. I Danmark er flere partier i Folketinget fortalere for legalisering af aktiv dødshjælp i Danmark, men Lægeforeningen og andre modstandere mener ikke, at man bør give mennesker ret til at bede andre om at afslutte deres liv. Det vil være et overgreb, lyder et af argumenterne.

 

Baggrund og udbredelse

Hvad er aktiv dødshjælp?

Aktiv dødshjælp, også kaldet eutanasi består i, at en læge tager livet af en svært lidende og evt. døende patient, der anmoder om det. Det Etiske Råd foretrækker at bruge termen eutanasi, fordi de mener, at eutanasi har en mere værdineutral betydning end dødshjælp. Også selv om eutanasi kommer af det græske græske: eu= godt og thanos= død, altså ’god død’ eller medlidenhedsdrab. Det fremgår af rådets redegørelse Eutanasi – lovliggørelse af drab på begæring (se kilder).  

Hvordan foregår aktiv dødshjælp?

Den mest almindelige metode er at indtage et giftstof i store mængder. Der findes mange forskellige lægemidler, der er dødelige, som enten kan sprøjtes ind i blodet eller drikkes, og som derved udløser en hurtig død. Den aktive dødshjælp kan foretages af en læge, pårørende eller den døende selv.

Hvad er forskellen på aktiv dødshjælp og lægeordineret selvmord?

Hvis en læge ordinerer og eller udleverer medicin med den hensigt at bringe livet til en afslutning på patientens udtrykkelige begæring, er der tale om lægeordineret selvmord, mens aktiv dødshjælp indbefatter, at lægen også indgiver medicinen på patientens udtrykkelige begæring. Det kan man læse på Videncenter for Rehabilitering og Palliations hjemmeside (se kilder).

Hvad har gjort spørgsmålet om aktiv dødshjælp aktuelt?

Passiv dødshjælp er at lade patienten dø ved at opgive livsforlængende behandling eller for at holde uhelbredeligt syge patienter smertefri give så meget smertestillende medicin, at det medfører død. Nogle mener, at det at slukke respiratoren, undlade genoplivning ved hjertestop, afstå behandling af lungebetændelse hos døende patienter og det at respektere patienters ønske om at stoppe en behandling hører under passiv dødshjælp. På den måde bliver passiv dødshjælp også en slags aktiv dødshjælp, da den indebærer en aktiv stillingtagen fra den, som hjælper patienten med at dø. Det en central del af diskussionen om at lovliggøre aktiv dødshjælp, om der reelt er forskel på aktivt at slå en patient ihjel eller passivt betragte, at en patient ”dør af sig selv”.

Hvilke kriterier skal være opfyldt, før mennesker kan få aktiv dødshjælp i lande, hvor det er lovligt?

Det er forskelligt, hvilke kriterier der skal opfyldes, før et menneske kan modtage aktiv dødshjælp. Men afgørende er det, at det er den, som ønsker at dø, der selv skal bede om den aktive hjælp til at afslutte livet. Det må ikke blive tilbudt en, der ikke selv har bedt om det. Det er også et generelt krav i lovgivningen i de lande, hvor aktiv dødshjælp er tilladt, at patientens sygdom er uhelbredelig, og det skal bekræftes af flere læger, ligesom familien skal involveres.     

Hvordan ser religionerne på aktiv dødshjælp?

Hverken kristendommen, islam eller buddhismen anerkender aktiv dødshjælp som en god vej ud af sygdom og lidelse. Som den kristne teolog og sjælesørger Dan Månsson argumenterer i artiklen ’Hvordan ser religionerne på aktiv dødshjælp’ i Kristeligt Dagblad (se kilder): ”I lyset af det femte bud er aktiv dødshjælp udelukket, uanset hvor afklaret den syge end er.” Mens Safia Aoude, muslimsk forfatter og debattør, udlægger islams syn på aktiv dødshjælp sådan i samme artikel: ”Alle islamiske lærde er enige om, at en handling, der ville fremskynde døden hos et andet menneske er at sidestille med mord, og at en handling, man selv foretager, og som fremskynder dødsøjeblikket, er at betragte som selvmord. I begge tilfælde er aktiv dødshjælp ikke tilladt i islam.” Linda Clod Præstholm, buddhist og sygeplejerske, forklarer buddhismens modstand mod aktiv dødshjælp således i den nævnte artikel: ”Netop lidelsen mener buddhister er uundgåelig, så længe sindet ikke er befriet eller erkendt. Hvis kroppen dør, som ved aktiv dødshjælp, betyder det ikke, at lidelsen ophører.”

Lovgivning om aktiv dødshjælp

Hvad siger den danske lovgivning om aktiv dødshjælp?

Det er Straffeloven (se kilder) og Sundhedsloven (se kilder), der gør aktiv dødshjælp ulovligt og strafbart i Danmark. Straffeloven indeholder tre paragraffer, der er aktuelle i forhold til aktiv dødshjælp.

Drab: § 237: Den, som dræber en anden, straffes for manddrab med fængsel fra 5 år indtil på livstid.”

Drab efter begæring: "§ 239: Den, som dræber en anden efter dennes bestemte begæring, straffes med fængsel indtil 3 år."

Assisteret selvmord: "§ 240: Den, som medvirker til, at nogen berøver sig selv livet, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år."

Ved strafudmålingen tages der hensyn til gerningsmandens bevæggrunde. Blandt andet i § 82. Ifølge denne ”skal det i almindelighed indgå som formildende omstændighed, at gerningen er begået under indflydelse af stærk medfølelse eller sindsbevægelse, eller der foreligger andre særlige oplysninger om gerningsmandens sindstilstand eller omstændighederne ved gerningen." Mens § 83 giver mulighed for, at ”straffen kan nedsættes (…), når oplysninger om gerningen, gerningsmandens person eller andre forhold afgørende taler herfor. Under i øvrigt formildende omstændigheder kan straffen bortfalde." (se kilder).

Hvad siger den danske lovgivning om passiv dødshjælp?

Passiv dødshjælp er lovligt i Danmark, da Sundhedsloven sikrer patienter ret til at blive fri for livsforlængende behandling. Lovens § 25 lyder: ”En uafvendeligt døende patient kan afvise behandling, der kun kan udskyde dødens indtræden.
Stk. 2: Såfremt en uafvendeligt døende patient ikke længere er i stand til at udøve sin selvbestemmelsesret, kan en sundhedsperson undlade at påbegynde eller fortsætte en livsforlængende behandling. Stk. 3. En uafvendeligt døende patient kan modtage de smertestillende, beroligende eller lignende midler, som er nødvendige for at lindre patientens tilstand, selv om dette kan medføre fremskyndelse af dødstidspunktet”. Strafbart er det derimod, hvis en læge eller sundhedsperson behandler en patient mod dennes vilje (se kilder).