Søren Krisensen
Søren Kristensen - manden til børnetv-stjernen Matilde Gersby der døde af cystisk fibrose i 2016. Om hans fortsatte kamp for aktiv dødshjælp, og om hvordan det er at være pårørende i en sådan situation.
Foto: Claus Bech / Scanpix

Aktiv dødshjælp

journalist Anne Anthon Andersen, iBureauet/Dagbladet Information. Januar 2017.
Top image group
Søren Krisensen
Søren Kristensen - manden til børnetv-stjernen Matilde Gersby der døde af cystisk fibrose i 2016. Om hans fortsatte kamp for aktiv dødshjælp, og om hvordan det er at være pårørende i en sådan situation.
Foto: Claus Bech / Scanpix

Indledning

Det er ulovligt at foretage aktiv dødshjælp i Danmark. Men debatten om at gøre aktiv dødshjælp lovligt dukker med mellemrum op i udlandet og herhjemme. Senest efter at den 78-årige Mogens Arlund i september 2016 blev idømt 50 dages betinget fængsel for medlidenhedsdrab på sin hustru.

Kort tid efter satte den 37-årige belgiske atlet og kørestolssprinter Marieke Vervoot emnet på dagsordenen internationalt, da hun ved de Paralympiske Lege i Rio de Janeiro i september 2016, meddelte, at dette ville blive hendes sidste olympiske lege, fordi hun lider af en uhelbredelig rygmarvssygdom og har planlagt, at hun vil modtage aktiv dødshjælp, når sygdommen bliver så slem, at hun ikke længere ønsker at leve. Hun fortalte desuden, at hun allerede i 2008 havde skaffet sig adgang til aktiv dødshjælp i Belgien, et af de lande i Europa, der tillader aktiv dødshjælp. I Danmark er flere partier i Folketinget fortalere for legalisering af aktiv dødshjælp i Danmark, men Lægeforeningen og andre modstandere mener ikke, at man bør give mennesker ret til at bede andre om at afslutte deres liv. Det vil være et overgreb, lyder et af argumenterne.

 

Artikel type
faktalink

Baggrund og udbredelse

Hvad er aktiv dødshjælp?

Aktiv dødshjælp, også kaldet eutanasi består i, at en læge tager livet af en svært lidende og evt. døende patient, der anmoder om det. Det Etiske Råd foretrækker at bruge termen eutanasi, fordi de mener, at eutanasi har en mere værdineutral betydning end dødshjælp. Også selv om eutanasi kommer af det græske græske: eu= godt og thanos= død, altså ’god død’ eller medlidenhedsdrab. Det fremgår af rådets redegørelse Eutanasi – lovliggørelse af drab på begæring (se kilder).  

Hvordan foregår aktiv dødshjælp?

Den mest almindelige metode er at indtage et giftstof i store mængder. Der findes mange forskellige lægemidler, der er dødelige, som enten kan sprøjtes ind i blodet eller drikkes, og som derved udløser en hurtig død. Den aktive dødshjælp kan foretages af en læge, pårørende eller den døende selv.

Hvad er forskellen på aktiv dødshjælp og lægeordineret selvmord?

Hvis en læge ordinerer og eller udleverer medicin med den hensigt at bringe livet til en afslutning på patientens udtrykkelige begæring, er der tale om lægeordineret selvmord, mens aktiv dødshjælp indbefatter, at lægen også indgiver medicinen på patientens udtrykkelige begæring. Det kan man læse på Videncenter for Rehabilitering og Palliations hjemmeside (se kilder).

Hvad har gjort spørgsmålet om aktiv dødshjælp aktuelt?

Passiv dødshjælp er at lade patienten dø ved at opgive livsforlængende behandling eller for at holde uhelbredeligt syge patienter smertefri give så meget smertestillende medicin, at det medfører død. Nogle mener, at det at slukke respiratoren, undlade genoplivning ved hjertestop, afstå behandling af lungebetændelse hos døende patienter og det at respektere patienters ønske om at stoppe en behandling hører under passiv dødshjælp. På den måde bliver passiv dødshjælp også en slags aktiv dødshjælp, da den indebærer en aktiv stillingtagen fra den, som hjælper patienten med at dø. Det en central del af diskussionen om at lovliggøre aktiv dødshjælp, om der reelt er forskel på aktivt at slå en patient ihjel eller passivt betragte, at en patient ”dør af sig selv”.

Hvilke kriterier skal være opfyldt, før mennesker kan få aktiv dødshjælp i lande, hvor det er lovligt?

Det er forskelligt, hvilke kriterier der skal opfyldes, før et menneske kan modtage aktiv dødshjælp. Men afgørende er det, at det er den, som ønsker at dø, der selv skal bede om den aktive hjælp til at afslutte livet. Det må ikke blive tilbudt en, der ikke selv har bedt om det. Det er også et generelt krav i lovgivningen i de lande, hvor aktiv dødshjælp er tilladt, at patientens sygdom er uhelbredelig, og det skal bekræftes af flere læger, ligesom familien skal involveres.     

Hvordan ser religionerne på aktiv dødshjælp?

Hverken kristendommen, islam eller buddhismen anerkender aktiv dødshjælp som en god vej ud af sygdom og lidelse. Som den kristne teolog og sjælesørger Dan Månsson argumenterer i artiklen ’Hvordan ser religionerne på aktiv dødshjælp’ i Kristeligt Dagblad (se kilder): ”I lyset af det femte bud er aktiv dødshjælp udelukket, uanset hvor afklaret den syge end er.” Mens Safia Aoude, muslimsk forfatter og debattør, udlægger islams syn på aktiv dødshjælp sådan i samme artikel: ”Alle islamiske lærde er enige om, at en handling, der ville fremskynde døden hos et andet menneske er at sidestille med mord, og at en handling, man selv foretager, og som fremskynder dødsøjeblikket, er at betragte som selvmord. I begge tilfælde er aktiv dødshjælp ikke tilladt i islam.” Linda Clod Præstholm, buddhist og sygeplejerske, forklarer buddhismens modstand mod aktiv dødshjælp således i den nævnte artikel: ”Netop lidelsen mener buddhister er uundgåelig, så længe sindet ikke er befriet eller erkendt. Hvis kroppen dør, som ved aktiv dødshjælp, betyder det ikke, at lidelsen ophører.”

Lovgivning om aktiv dødshjælp

Hvad siger den danske lovgivning om aktiv dødshjælp?

Det er Straffeloven (se kilder) og Sundhedsloven (se kilder), der gør aktiv dødshjælp ulovligt og strafbart i Danmark. Straffeloven indeholder tre paragraffer, der er aktuelle i forhold til aktiv dødshjælp.

Drab: § 237: Den, som dræber en anden, straffes for manddrab med fængsel fra 5 år indtil på livstid.”

Drab efter begæring: "§ 239: Den, som dræber en anden efter dennes bestemte begæring, straffes med fængsel indtil 3 år."

Assisteret selvmord: "§ 240: Den, som medvirker til, at nogen berøver sig selv livet, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år."

Ved strafudmålingen tages der hensyn til gerningsmandens bevæggrunde. Blandt andet i § 82. Ifølge denne ”skal det i almindelighed indgå som formildende omstændighed, at gerningen er begået under indflydelse af stærk medfølelse eller sindsbevægelse, eller der foreligger andre særlige oplysninger om gerningsmandens sindstilstand eller omstændighederne ved gerningen." Mens § 83 giver mulighed for, at ”straffen kan nedsættes (…), når oplysninger om gerningen, gerningsmandens person eller andre forhold afgørende taler herfor. Under i øvrigt formildende omstændigheder kan straffen bortfalde." (se kilder).

Hvad siger den danske lovgivning om passiv dødshjælp?

Passiv dødshjælp er lovligt i Danmark, da Sundhedsloven sikrer patienter ret til at blive fri for livsforlængende behandling. Lovens § 25 lyder: ”En uafvendeligt døende patient kan afvise behandling, der kun kan udskyde dødens indtræden.
Stk. 2: Såfremt en uafvendeligt døende patient ikke længere er i stand til at udøve sin selvbestemmelsesret, kan en sundhedsperson undlade at påbegynde eller fortsætte en livsforlængende behandling. Stk. 3. En uafvendeligt døende patient kan modtage de smertestillende, beroligende eller lignende midler, som er nødvendige for at lindre patientens tilstand, selv om dette kan medføre fremskyndelse af dødstidspunktet”. Strafbart er det derimod, hvis en læge eller sundhedsperson behandler en patient mod dennes vilje (se kilder).

Debat om aktiv dødshjælp

Hvad er Det Etiske Råds holdning til aktiv dødshjælp?

Det Etiske Råd har tre gange (2012, 2003 og 1996) taget stilling til spørgsmålet om lovliggørelse af aktiv dødshjælp. Et stort flertal af rådets medlemmer har været enige om ikke at anbefale en lovliggørelse af aktiv dødshjælp i Danmark. følge Det Etiske Råd handler debatten om aktiv dødshjælp ikke kun om, at aktiv dødshjælp kan være den mest barmhjertige løsning for et uhelbredeligt sygt menneske, men også om konsekvenserne af at legalisere aktiv dødshjælp. For eksempel stiller rådet spørgsmålstegn ved, hvad en legalisering vil betyde for vores samfund og for vores opfattelse af et værdigt liv? Selv om enkelte medlemmer mener, at der kan være enkelttilfælde, hvor det kan være menneskeligt påkrævet at udføre aktiv dødshjælp, mener rådet fortsat ikke, at de sjældne tilfælde kan retfærdiggøre en ændring af loven. Det kan man læse af rådets udtalelse fra 2012 (se kilder).

Johannes Møllehave

Præsten Johannes Møllehave deltager i en debat om aktiv dødshjælp på Glyptoteket i København i 2002. Foto: Jacob Boserup / Scanpix

 

Hvad er Den Danske Lægeforenings holdning til aktiv dødshjælp?

Den Danske Lægeforening er modstandere af, at aktiv dødshjælp gøres lovligt. Både fordi foreningen frygter en glidebane hen imod, at det bliver op til staten at vurdere, om et menneske skal leve eller dø. Men også for at sikre lægerne mod, at det bliver deres ansvar og opgave at tage livet af mennesker. Daværende formand for foreningen, Mads Koch Hansen, skrev i 2013 skrev følgende i et indlæg i debatten på Lægeforeningens hjemmeside under overskriften ’Det går galt med aktiv dødshjælp’ (se kilder):
”Det er nødvendigt, at vi som læger bliver ved med at sige nej. Af flere grunde. Patienter skal kunne være fuldstændig sikre på, at læger ubetinget arbejder for deres helbredelse – hvis muligt – og på at lindre smerter. Vi ønsker heller ikke et sundhedsvæsen, hvor patienter tvinges til at overveje, om ikke det var bedre at dø før tid. Det vil kunne lægge et helt uacceptabelt pres på et svækket menneske, som måske oplever at være til besvær for de pårørende.”

Hvad mener danskerne om aktiv dødshjælp?

Ifølge en Megafonmåling foretaget af TV2 i september 2016 går 79% af danskerne ind for, at aktiv dødshjælp bliver gjort lovligt i Danmark. I undersøgelsen svarer fire ud af fem, ja til, at uhelbredeligt syge danskere bør kunne modtage aktiv dødshjælp. Målingen blev lavet i kølvandet på sagen om den 78-årige Mogens Arlund, som blev idømt 50 dages betinget fængsel for at have hjulpet sin uhelbredeligt syge kone til at dø. Det kan man læse i artiklen ’Danskerne er ikke i tvivl: vi vil have ret til aktiv dødshjælp’ (se kilder). Målingen fik overlæge og formand for Det Etiske Råd, Gorm Greisen, til at anfægte målingens resultater:–”Det her har vi vidst i en årrække. Når man spørger på denne måde, så siger flertallet af danskerne, at den ret og mulighed ønsker de,” siger han i artiklen. I 2014 viste en meningsmåling foretaget af analyseinstituttet Wilke for Jyllands-Posten, at 70%af danskerne mener, at uhelbredeligt syge og døende patienter bør have ret til aktiv dødshjælp. Til spørgsmålet, om retten til aktiv dødshjælp også skal gælde uhelbredeligt syge børn, falder tilslutningen til lidt under halvdelen af de adspurgte, og den falder til en femtedel, når det gælder at forkorte livet for svært psykisk syge og handicappede. Det kan man læse i artiklen ’Danskerne går ind for aktiv dødshjælp’ i Jyllands-Posten (se kilder).

Hvad mener de politiske partier om aktiv dødshjælp?

Kristeligt Dagblad bad i juni 2015 de politiske partier tage stilling til udsagnet ’Aktiv dødshjælp skal legaliseres i Danmark’. Mens Enhedslisten, Socialdemokraterne, Venstre og Kristendemokraterne var helt uenige, svarede Dansk Folkeparti, Radikale og SF, at de var delvist uenige, og Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance var hverken for eller imod. Partiernes holdninger uddybes i artiklen ’Det mener partierne om aktiv dødshjælp’ på Kristeligt Dagblads hjemmeside (se kilder).

Hvilke argumenter bliver rejst for at lovliggøre aktiv dødshjælp?

  • Aktiv dødshjælp kan afkorte en lang og smertefuld død.
  • Lægevidenskaben er i dag er i stand til at holde mennesker mere eller mindre kunstigt i live længe, hvilket ofte bringer mennesker i en situation, som naturen i mange tilfælde ville have skånet dem for, hvis den havde haft lov til at bestemme; det burde derfor være tilladt at skride ind med aktiv dødshjælp
  • Legalisering af aktiv dødshjælp vil måske i højere grad, end det er tilfældet nu, sætte fokus på, hvor længe man skal forlænge et liv med kunstige midler.
  • Legalisering af aktiv dødshjælp vil sikre den enkelte muligheden for at få en værdig afslutning på livet.
  • Alene trygheden ved at vide at aktiv dødshjælp er en mulighed vil måske gøre, at mange ville undlade at benytte sig af den.
  • Legalisering af aktiv dødshjælp vil kunne give syge livsmodet og viljen tilbage, hvis de ved, at de kan sige til, når de ikke orker mere.
  • Individets ret til selvbestemmelse taler for en legalisering af aktiv dødshjælp.

Hvad mener Sygeplejeetisk Råd om aktiv dødshjælp?

Sygeplejeetisk Råd under Dansk Sygeplejeråd siger nej til aktiv dødshjælp og til, at sygeplejersker medvirker ved aktiv dødshjælp eller assisteret selvmord.

Rådet argumenterer med, at sygeplejersker ifølge de sygeplejeetiske retningslinjer har forpligtet sig til ikke at medvirke til fremskyndelsen af en patients død.

”Et uværdigt liv er ikke lig med afhængighed. Et uværdigt liv for et døende menneske handler i højere grad om ikke at få den nødvendige omsorg, pleje og behandling,” lyder det i indlægget ’Aktiv dødshjælp – for eller imod på’ rådets hjemmeside (se kilder).

Også den europæiske organisation for palliativ indsats, European Association of Palliative Care (EAPC), er imod at lovliggøre aktiv dødshjælp, fordi det ifølge organisationen ikke må blive en del af den palliative behandling at foretage aktiv dødshjælp. Det kan man læse på Videncenter for Rehabilitering og Palliations hjemmeside under overskriften ’Debat om aktiv dødshjælp’ (se kilder).

Hvilke argumenter bliver rejst for at fastholde forbud mod aktiv dødshjælp?

  • Aktiv dødshjælp er for svær at kontrollere. Risiko for misbrug er stor.
  • Lægehjælp er livshjælp. Når læger ikke kan helbrede, skal de lindre smerte og yde omsorg - ikke slå ihjel.
  • Hvis aktiv dødshjælp bliver tilladt, vil retten til at være til besvær for sine omgivelser falde bort, og mennesker vil i misforstået ydmyghed bede om dødshjælp.
  • Det vil være meget svært at kontrollere, at patienten, der beder om aktiv dødshjælp, ikke ligger under for pression fra f.eks. pårørende.
  • Indførelsen af aktiv dødshjælp vil kunne føre til en holdningsændring over for gamle og handicappede i negativ retning.
  • Legalisering af aktiv dødshjælp vil kunne få en økonomisk og ubehagelig drejning på overfyldte og økonomisk trængte hospitaler og plejehjem.
  • Der vil altid være mulighed for fejl i diagnoserne, så det viser sig, at patientens liv alligevel kan reddes.

Mange af de, der er imod aktiv dødhjælp, er desuden bange for den såkaldte glidebaneeffekt, som består i, at accepten af et bestemt handlemønster implicit fører til accepten af et andet handlemønster.

Aktiv dødshjælp i udlandet

Canadas premiereminister Justin Trudeau

Canadas premiereminister Justin Trudeau. Canada vil lade uhelbredeligt syge og handikappede afslutte deres liv med en læges hjælp når et lovforslag om aktiv dødshjælp, som forventet, bliver vedtaget. Foto: JONATHAN ERNST / Scanpix 2013.

I hvilke europæiske lande kan man få aktiv dødshjælp eller assisteret selvmord?

Holland lovliggjorde i 2002 som det første land i verden aktiv dødshjælp for mennesker. Loven omfatter personer helt ned til 12 år, men forældre skal give samtykke, hvis barnet er under 16 år.

I 2015 døde 5.516 personer som følge af aktiv dødshjælp i Holland - 3,9% af alle dødsfald i landet. Kort efter at Holland indførte aktiv dødshjælp, blev en lignende lov vedtaget i nabolandet Belgien. Her kan uhelbredeligt syge og personer, der lider af ubærlige psykiske smerter, få aktiv dødshjælp. Også uhelbredeligt syge børn uanset alder kan modtage aktiv dødshjælp i Belgien.

I Luxembourg har det siden 2008 været tilladt at foretage aktiv dødshjælp og assisteret selvmord til voksne borgere, der er uhelbredeligt syge eller har ubærlige lidelser uden udsigt til forbedringer.

Siden 1942 har det været muligt for borgere at få hjælp til assisteret selvmord i Schweiz på grund af et hul i lovgivningen, hvis de er uhelbredeligt syge eller har så store lidelser, at de ønsker at dø. I Schweiz kan udlændinge få assisteret selvmord hos frivillige organisationer for cirka 100.000 kroner inklusiv lægevurdering- og konsultationer, medicin, bedemand og kremering.

Hvordan er udviklingen i antallet af patienter, der modtager aktiv dødshjælp i Europa?

Siden Holland, Belgien og Luxembourg gjorde aktiv dødshjælp lovligt, er antallet af personer, der får aktiv dødshjælp i Europa, steget markant. Mere end 5.500 hollændere fik aktiv dødshjælp i 2015, en stigning på 50% på blot fem år. Også i Belgien er antallet af sager om aktiv dødshjælp i stigning. De seneste tal fra 2013 viser en stigning på næsten 60%på få år. Udviklingen bekymrer medlemmer af Det Etiske Råd i Danmark, fremgår det i artiklen ’Flere og flere får aktiv dødshjælp i Europa’ på Dr.dk (se kilder).

I hvilke lande uden for EU er assisteret selvmord lovligt?

I USA har seks stater lovliggjort selvmord assisteret af en læge for staternes egne borgere: Oregon (1994), Washington (2009), Montana (2009), Vermont (2013), New Mexico (2014) og Californien (2015). Også Japan, Canada (2015) og Columbia (1997) tillader assisteret selvmord. Der fremgår af artiklen Flere og flere får hjælp til at dø i Kristeligt Dagblad (se kilder).

Hvordan har kontroversielle sager i udlandet stillet spørgsmål ved grænserne for aktiv dødshjælp?

En 17-årig uhelbredeligt syg flamsk dreng fik i september 2016 lægelig hjælp til at dø. Det var første gang, at Belgiens kontroversielle og enestående lov, som i begyndelsen af 2014 åbnede op for aktiv dødshjælp til børn, blev brugt. Den 17-årige uhelbredeligt syge dreng tog sammen med sine forældre selv beslutningen om at drikke en dødbringende væske, som lægen gav ham. Det kan man læse i artiklen ’Kan et barn selv vælge livet fra? Belgien bryder endnu et tabu om aktiv dødshjælp’ i Politiken (se kilder).

Hvilke sager om aktiv dødshjælp har været med til at gøre flere danskere positive over for aktiv dødshjælp?

Det har blandt andet har sagen om 78-årige Mogens Arlund, der i september 2016 blev idømt 50 dages betinget fængsel for medlidenhedsdrab på sin hustru, som efter en faldulykke, der havde gjort hende lam fra halsen og ned, ønskede at afslutte livet. Kort efter at Mogens Arlund blev dømt efter straffelovens paragraf 239 ’drab på begæring’, viste en meningsmåling, at 79% af danskere var fortalere for at gøre aktiv dødshjælp lovligt.

I 2014 var det den ALS-ramte 53-årige Jane Hoffmann, der satte gang i debatten. Hun rejste til Schweiz, hvor hun fik hjælp til at dø ved at indtage dødelig gift på klinikken Dignitas, som yder aktiv dødshjælp, også til udlændinge, mod en pris på cirka 100.000 danske kroner. Hendes historie satte gang i en ivrig debat herhjemme, blandt andet fordi hendes efterladte familie kæmper for at lovliggøre aktiv dødshjælp i Danmark. Familien mødtes efterfølgende med Det Etiske Råd til en debat om aktiv dødshjælp på Aarhus Rådhus, hvor flere hundrede mødte op, eriblandt repræsentanter for foreningen En Værdig Død, som arbejder for at gøre aktiv dødshjælp socialt og etisk accepteret i Danmark og for dansk lovliggørelse af aktiv dødshjælp. Det kan man læse i artiklen ’Her konfronterer Janes mand etiks råd’ på Tvd.dk (se kilder).

Baggrundskilder

Originalkilder

Kristeligt Dagblad, 2013-05-13.
Interaktiv fortælling om Kjeld Rasmussen, der rejser til Schweiz for at få hjælp til at begå selvmord.
Holst Rasmussen, Hanne og Susanne Fink: Vil du leve til du dør? Mellemgaard 2014.

Film

Om uhelbredeligt syge Esther, der får sin mand til at udføre aktiv dødshjælp for at afslutte livet med nervesygdommen ALS.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Aktiv dødshjælp

Kilder citeret i artiklen

Kilder

Begreber og definitioner - dødshjælp
Lovgivning om aktiv dødshjælp.
Det Etiske Råds udtalelse om aktiv dødshjælp 2012.
Aktiv dødshjælp – for eller imod.

Vejledning i medikamentel palliation i terminalfasen.

Bøger

Hybel, Ulla 2006. Sundhedsret – for sygeplejersker. Nyt Nordisk Forlag.