Borgere evakueres fra byen Irpin, der ligger nordvest for hovedstaden Kyiv. Her krydser kvinder, børn og ældre en bombesprængt motorvejsbro.
Aris Messinis/AFP /Ritzau Scanpix

Krigen i Ukraine

journalist Emil Rottbøll, Bureauet. Opdateret af journalist Mikkel Danielsen, Bureauet, januar 2019. Opdateret af journalist Lasse Skytt, juli 2022. Opdateres løbende.
Top image group
Borgere evakueres fra byen Irpin, der ligger nordvest for hovedstaden Kyiv. Her krydser kvinder, børn og ældre en bombesprængt motorvejsbro.
Aris Messinis/AFP /Ritzau Scanpix

Nyt om angrebet på Ukraine

Siden krigen brød ud i februar, har der været omfattende kritik af de forbrydelser, som det russiske militær har forårsaget under invasionen. I en rapport fra Amnesty er det nu dokumenteret, at også den ukrainske hær har brudt den humanitære folkeret. Samme melding kommer blandt andet fra Human Rights Watch. Ifølge dr.dk sker det ved, at der bliver udført militæroperationer i tætbefolkede områder og ved at bruge private hjem, skoler og hospitaler som baser.

Der er fortsat intense kampe forskellige steder i Ukraine, især i den østlige og sydlige del af landet. Her har de russiske invasionstropper overtaget kontrollen med det meste af Donbas-regionen. 

Lederne af de 27 nuværende EU-medlemslande har besluttet at give Ukraine status af såkaldt EU-kandidatland. Det betyder, at der nu er givet grønt lys til, at der på sigt kan indledes optagelsesforhandlinger mellem EU og det krigshærgede land.

Zelenskyjs tale på Danmarks befrielsesdag den 4. maj

Den årlige markering af Danmarks befrielsesdag den 4. maj var med deltagelse af Ukraines præsident. På en direkte videoforbindelse fra Kyiv holdt præsident Volodymyr Zelenskyj en tale til danskerne, der blev vist ved storskærmsarrangementer i Aarhus og København. Her indledte han ifølge DR sin tale med at sige:

"Kære venner, det danske folk. I dag fejrer I årsdagen for det, der engang var jeres drøm, drømmen om frihed og fred. Drømmen blev virkelighed. Dette var dagen for jeres befrielse fra nazisterne. De tabte, friheden vandt, livet vandt."

Den ukrainske præsident takkede herefter danskerne og opfordrede til, at man husker de ukrainske børn, der har mistet livet under krigen:

"Når I tænder lysene denne gang, beder jeg jer mindes de ukrainske børn. 220 børn har mistet livet under denne krig. Husk på, at Europa er i stand til at gøre en ende på krigen, så vi ikke skal opleve dræbte børn igen", lød det fra den ukrainske præsident Zelenskyj, som afsluttede sin tale ved endnu en gang at takke danskerne og sige "ære til Ukraine".

Læs hele talen her.

Zelenskyjs tale til Folketinget

I slutningen af marts 2022 holdt Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj en tale for Folketingets medlemmer via videolink. I talen beskrev præsidenten krigens forfærdelige rasen i Ukraine, og hvordan krigen har sendt millioner af ukrainere på flugt. Zelenskyj bad om flere og hårdere restriktioner fra dansk side mod Rusland og om, at danskerne ville gøre endnu mere for at blive uafhængige af russisk olie. Præsidenten inviterede Danmark til at være med til at genopbygge Ukraine og takkede desuden Folketinget og det danske folk for støtten til Ukraine.

Se hele talen her.

Hvornår begyndte Ruslands invasion?

Torsdag den 24. februar 2022 indledte Rusland et omfattende angreb på Ukraine. Det skete efter, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, i en tv-tale havde annonceret en ”særlig militær operation” i Ukraine.

Hvordan reagerede Ukraines præsident?

I en videotale til nationen den 24. februar kaldte Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, de dræbte ukrainere for ”helte” og anklagede Rusland for at angribe civile. ”De dræber mennesker og ændrer ellers fredelige byer til militære mål. Det er fejt, og det vil aldrig blive tilgivet,” lød det fra præsidenten.

Ukraines regering har beordret mobilisering af alle landets værnepligtige og medlemmer af reserven. Det betyder, at ingen mænd mellem 18 og 60 år må forlade landet.

Hvad er der sket med den ukrainske befolkning?

Mange tusinde civile forlader hver dag Ukraine for at komme væk fra det krigshærgede land. Over 10 millioner mennesker er foreløbig flygtet ifølge FN, mange af dem via nabolandet Polen. Det er kun kvinder, børn og ældre, der må rejse ud af Ukraine. Derudover er mange millioner "internt fordrevne", hvilket vil sige, at de er flygtet til en anden del af landet, men ikke har krydset en landegrænse. 

FN's børneorganisation, Unicef, oplyser, at omkring to tredjedele af Ukraines børn er flygtet fra deres hjem i løbet af krigen.

Ukraine samlede befolkning udgjorde ved krigens begyndelse omkring 44 millioner.

Hvordan har de vestlige lande reageret?

Ud over fordømmelse af Ruslands angreb på Ukraine har de vestlige lande indført en række økonomiske sanktioner og andre tiltag, der skal svække Rusland. Danmark og en række andre lande har lukket luftrummet for russiske fly, og EU har indført en udelukkelse af russiske banker fra det globale betalingssystem SWIFT.

Flere NATO-lande har meddelt, at de nu vil afsætte store beløb til forbedring af deres militær og forsvar.

Af en tale fra Tysklands kansler, Olaf Scholz, i Forbundsdagen i Berlin fremgik det, at Tysklands udenrigspolitik er kommet ind i en ny fase, og at landet vil investere over to procent af landets BNP i sit forsvar.

Den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), indgik med et flertal i Folketinget fra både blå og rød blok en stor forsvarsaftale under navnet "Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik" i marts. Aftalen har følgende hovedpunkter:

  • Den 1. juni 2022 stemte danskerne om at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet.
  • Der afsættes syv milliarder kroner ekstra til Forsvaret i 2022 og 2023.
  • Fra 2024 skal forsvarsudgifterne stige, indtil udgifterne i 2033 når to procent af bruttonationalproduktet (BNP) i Danmark. Det betyder cirka 18 milliarder kroner mere hvert år til Forsvaret, når det hele er fuldt indfaset. 
  • Danmark skal være uafhængig af gas fra Rusland hurtigst muligt.

Læs mere om forsvarsforbeholdet i artiklen "De fire danske EU-forbehold".

Hvad vil Rusland opnå?

Det er svært at vide, hvad præsident Vladimir Putin og den øvrige ledelse i Rusland præcist ønsker at opnå. I første omgang kaldte Putin angrebet på Ukraine for en "særlig militær operation", der skulle befri de to regioner Donetsk og Luhansk. Men meget tyder på, at Rusland har til hensigt at indtage hele Ukraine – og ikke bare de to regioner, som russiske separatister ønsker at løsrive fra Ukraine. Ifølge nyhedsbureauet Ritzau siger militæranalytiker Claus Mathiesen, der er lektor på Forsvarsakademiet og tidligere forsvarsattaché i Ukraine: “Det her ligner et russisk angreb af et omfang, der rækker langt ud over uenigheden om de to løsrivelsesrepublikker. Jeg tror, at målet er, at al snak om Ukraines fremtid i NATO eller EU hører op én gang for alle.”

Som forklaring på invasionen har Putin bl.a. udtalt:

”Det moderne Ukraine er helt og holdent blevet skabt af Rusland, mere præcist af det bolsjevikiske, kommunistiske Rusland.” Her giver Putin altså Vladimir Lenin (1870-1924) ansvaret for at have skabt landet i forlængelse af den russiske revolution i 1917 for at tækkes nationalisterne. En beslutning, der ifølge Putin for ”Ruslands historiske skæbne” ikke bare var en fejltagelse, men noget langt værre.

Denne historiske forklaring støttes ikke af ret mange historikere.

Modsat hvad Putins taler giver indtryk af, opstod ideen om Ukraine ikke på Lenins tegnebræt i begyndelsen af forrige århundrede. Og rødderne til det, der i dag er den uafhængige ukrainske nationalstat, går mere end 1.000 år tilbage i historien.

Læs mere ...

Nedenfor kan du læse meget mere om invasionen, om Ruslands annektering af Krim i 2014 og om Ukraines historie.

Artikel type
faktalink

Ruslands invasion af Ukraine i 2022

Print-venlig version af dette kapitel - Ruslands invasion af Ukraine i 2022

Hvad skete der i Ukraine den 24. februar 2022?

I de tidlige morgentimer torsdag den 24. februar 2022 indledte Rusland en omfattende offensiv mod Ukraine. Flere byer blev ramt af russiske missilangreb, og ved middagstid angreb russiske helikoptere mål nær den ukrainske hovedstad, Kijev. I løbet af krigens første døgn mistede 137 ukrainere livet, mens 316 blev såret. Det meddelte Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i en videotale til nationen samme aften. I talen kaldte Zelenskyj de dræbte ukrainere for ”helte” og anklagede Rusland for at angribe civile. ”De dræber mennesker og ændrer ellers fredelige byer til militære mål. Det er fejt, og det vil aldrig blive tilgivet,” lød det fra præsidenten.

Hvilke argumenter fremførte præsident Putin for invasionen?

Målet med operationen er ifølge Ruslands præsident Vladimir Putin at ”demilitarisere og afnazificere” Ukraine. I en tale om morgenen den 24. februar 2022 opfordrede han de ukrainske tropper til at lægge deres våben og tage hjem. Samtidig sendte den russiske præsident en klar advarsel til andre lande, som det fremgår af Informations artikel ”Her er centrale uddrag fra Putins krigserklæring mod Ukraine” (se kilder): ”Alle, der forsøger at blande sig eller værre endnu at skabe trusler mod vores land og vores folk, skal vide at Ruslands svar vil være øjeblikkeligt og medføre konsekvenser, I aldrig har oplevet. Vi er forberedt på alt,” lød det.

Hvordan reagerede verdenssamfundet på invasionen?

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, var straks efter invasionen i kontakt med bl.a. USA’s præsident, Joe Biden, Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, og Storbritanniens premierminister, Boris Johnson. Ifølge Zelenskyj erklærede de sammen angrebene for ”en krig mod Ukraine og verden”, og den ukrainske præsident bad om øjeblikkelige sanktioner og økonomisk støtte.

I Altingets artikel ”Her er reaktionerne på Putins invasion af Ukraine” (se kilder) opridses nogle af reaktionerne fra forskellige statsledere, heriblandt den danske statsminister Mette Frederiksen (S). Hun holdt pressemøde samme eftermiddag, som invasionen var begyndt, og sagde bl.a.: "I dag er en mørk dag for freden i verden. Det, vi ser, er et militært angreb på en fredelig, på en fri og suveræn nation. Det har ikke nogen plads i Europa, og det har ikke nogen plads i vores tid” (se kilder). FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, opfordrede til, at ”konflikten må stoppe nu”, mens den amerikanske præsident Joe Biden udtalte, at ”USA og dets allierede vil svare igen samlet og bestemt”.

Som det fremgår af Ritzaus artikel ”Reaktioner på Ruslands angreb mod Ukraine” (se kilder), erklærede Litauens regering landet i undtagelsestilstand, mens Letland blokerede for russiske tv-kanaler. Polen oplyste ifølge Ritzau-artiklen, at det vil åbne ni modtagelsescentre langs sin grænse mod Ukraine, da regeringen i Warszawa forudser en strøm af ukrainske flygtninge oven på Ruslands invasion.

Sent om aftenen den 24. februar 2022 præsenterede EU en række nye sanktioner mod Rusland. Ifølge kommissionsformand Ursula von der Leyen var der tale om ”målrettede, vidtgående sanktioner”, som kan inddeles i fem kategorier:

  • Økonomiske sanktioner
  • Sanktioner målrettet Ruslands energisektor
  • Forbud mod salg af fly og udstyr til russiske flyselskaber
  • Begrænsning af Ruslands adgang til kritisk teknologi
  • Visa-sanktioner

Det fremgår af Ritzau-artiklen ”70 procent af Ruslands banksektor bliver ramt af sanktioner” (se kilder).

Har der været forhandlinger mellem Vesten, Ukraine og Rusland?

Omkring midnat – knap et døgn efter invasionens begyndelse – fortalte Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, at han samme aften havde talt i telefon med den russiske præsident Putin. Han berettede ifølge Reuters, at den russiske præsident var tvetydig: ”Ja, der var en tvetydighed. Der var et bevidst valg om at indlede krig, når der stadig var mulighed for at forhandle om fred,” lød det fra Macron, der talte til journalister i Bruxelles.

Søndag den 27. februar 2002 oplyste den russiske regering, at den har sendt en delegation til Hviderusland for at forhandle med Ukraine. Men den ukrainske præsident Zelenskyj afviste straks at forhandle på hviderussisk jord med den begrundelse, at Hviderusland er meddelagtig i den russiske invasion: ”Ukraine er fortsat åbne for at forhandle, men det skal ikke foregå i et land, der bliver brugt til at angribe Ukraine,” fastslog Volodymyr Zelenskyj i en videotale. Det fremgår af TV 2’s artikel ”Russisk delegation i Hviderusland for at forhandle – men Ukraine afviser” (se kilder).

Hvordan kan Vesten straffe Rusland med betalingssystemet SWIFT?

Den hidtil mest omtalte økonomiske sanktion mod Rusland er beslutningen om at udelukke russiske banker fra det internationale betalingssystem SWIFT, som er et globalt system for transaktioner mellem 11.000 banker og finansielle institutioner i mere end 200 lande. Systemet er enormt med 42 millioner transaktioner om dagen og har hjemsted i EU, nærmere bestemt i Bruxelles. Den 1. marts 2022 besluttede EU og USA at smide syv russiske banker ud af SWIFT for at ramme Ruslands evne til at indgå handler med udlandet – for eksempel Ruslands eksport af gas og olie, der udgør 40 procent af landets økonomi. Både Rusland og Kina har etableret deres egne alternativer til SWIFT – netop for ikke at være for afhængige af det vestligt dominerede banksystem. Men ingen af disse systemer har fået tilnærmelsesvis samme internationale udbredelse.

I Altingets analyse ”Befolkningen betaler den højeste pris for Vestens finansielle krig mod Rusland”, som er skrevet af lektor i økonomi Søren Hove Ravn, har beslutningen om at udelukke en stribe russiske banker fra det såkaldte Swift-netværk i praksis gjort det ”dyrere og langt mere besværligt for disse banker – og dermed deres kunder – at foretage en lang række betalinger og pengeoverførsler” (se kilder). Han mener dog, at et andet tiltag i virkeligheden endnu større betydning, nemlig beslutningen om at indefryse den russiske centralbanks aktiver i Vesten: ”På kort sigt har sanktionerne medført kaotiske tilstande i form af en styrtdykkende værdi af russiske rubler og lange køer ved hæveautomaterne. På lidt længere sigt vil sanktionerne svække almindelige russeres levestandard ganske betragteligt,” argumenterer Søren Hove Ravn.

Ifølge TV 2’s artikel ”Nu er flere lande klar til at bruge "den store hammer" mod Rusland” (se kilder) var der indledningsvis tilbageholdenhed fra visse lande for at udelukke Rusland fra SWIFT. ”Problemet er, at det også vil gøre ondt på de lande, der har betydelige økonomiske forbindelser med Rusland. Det er først og fremmest Tyskland, men også lande som Italien, Ungarn og Cypern,” fremgår det artiklen.

Hvad skal der ske med den ukrainske befolkning?

Samme aften som invasionen var begyndt, udsendte Ukraines regering et dekret, der beordrede mobilisering af alle landets værnepligtige og medlemmer af reserven. Det betyder, at ingen mænd mellem 18 og 60 år må forlade Ukraine, rapporterede nyhedsbureauet Reuters. Ordren kom som følge af Ruslands invasion af landet og gælder foreløbigt tre måneder frem. Ukraine har allerede indkaldt landets reservestyrke på omkring 200.000 personer til tjeneste. Bare tre dage inden angrebet den 24. februar 2022 afviste præsident Zelenskyj, at en sådan fuld mobilisering ville blive aktuel, rapporterede Ritzau.
Alene i løbet af det første døgn efter invasionen forlod omkring 100.000 ukrainere deres hjem. Tre måneder inde i krigen, i slutningen af maj 2022, har antallet af flygtede ukrainere rundet 6,8 millioner, mens yderligere syv millioner er internt fordrevne. Det anslår FN’s flygtningeorganisation, UNHCR, ifølge Ritzau.

I Danmark begyndte udlændingemyndighederne allerede i de første dage efter invasionen at forberede en eventuel indkvartering af ukrainske flygtninge. ”Der vil være internt fordrevne flygtninge. Der vil givet også komme et stort pres på et land som Polen, men også Moldova og andre lande. Og så kan der komme flygtninge ind i Europa, og der vil Danmark også hjælpe,” lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde på invasionens første dag. Det fremgår af Ritzau-artiklen ”100.000 ukrainere har forladt deres hjem” (se kilder).

Hvad foregik der i dagene inden invasionen?

Den 21. februar 2022 – tre dage inden invasionen – tog situationen i Ukraine en uventet drejning. I en timelang tale erklærede Ruslands præsident Putin, at Rusland ville anerkende de to udbryderrepublikker Donetsk og Luhansk i det østlige Ukraine som uafhængige. Efterfølgende underskrev præsidenten et dekret om Ruslands støtte til de to regioners uafhængighed. Ifølge Berlingskes artikel ”Putin holdt en dyster, farlig tale: Vil anerkende udbryderrepublikker” (se kilder) bekendtgjorde dekreterne desuden, at ”fredsstøttende russiske tropper beordres ind i de to regioner”. I talen sagde Putin endvidere, at ”Ukraine ikke har tradition for at være sin egen stat”. Ifølge DR’s artikel ”Eksperter er ikke i tvivl om Putins tale: ’Afgørende, bemærkelsesværdig, absurd og 99 procent russisk vås’” (se kilder) var Putins tale fuld af historiske usandheder. Putin sagde bl.a.: ”Det moderne Ukraine er skabt af Rusland eller mere præcist det kommunistiske Rusland. Og nu om dage kan det stadig med god ret kaldes Vladimir Lenins Ukraine. Han er skaberen, og han er arkitekten”. Ifølge Flemming Splidsboel fra DIIS (Dansk Institut for Internationale Studier) var talen et forsøg på at argumentere for, at Ukraine er en illegitim stat: ”Man må forstå på Putin, at Ukraine er gammelt russisk kerneland. Det var sådan set vores, det har altid været vores, det var ikke rimeligt, at det kom over til jer, derfor tager vi det nu tilbage”, som DIIS-forskeren formulerede det. Men ifølge ham er det ligegyldigt, hvordan Ukraine er blevet til historisk i sovjetperioden: ”Det, der er afgørende, er, at da Sovjets republikker gik fra hinanden, besluttede de at anerkende hinandens grænser for at undgå blodblad. Og det er russerne så begyndt at revidere”).

Hvilken betydning har begivenhederne i to ukrainske provinser haft?

Kort efter Krim-annekteringen i 2014 blev Rusland også involveret i en anden konflikt i Ukraine. I april 2014 begyndte prorussiske separatister at protestere i de ukrainske provinser Donbas og Donetsk. De prorussiske demonstranter ønskede, at provinserne skulle løsrive sig fra Ukraine efter revolutionen tidligere på året, som havde ført til en mere EU-venlig regering i Kijev. Blodige kampe opstod mellem separatister og ukrainske sikkerhedsstyrker.

Konflikten fortsatte med at udvikle sig. Løbende hævdede Ukraine, at der var russiske soldater i de østlige provinser. Rusland afviste dog gentagne gange at have soldater i Ukraine, men den ukrainske separatistleder Aleksandr Sakhartjenko forklarede ifølge Berlingske-artiklen “Russiske soldater på ‘krigsferie’ i Ukraine” (se kilder), at han fik hjælp af russiske styrker, som dog blot var der på ferie.

Hvad var de indledende årsager til, at en konflikten mellem Rusland på den ene side og Ukraine og Vesten på den anden side blev optrappet?

I løbet af 2021 – efter at Joe Biden var blevet indsat som amerikansk præsident og havde optrappet retorikken over for Rusland – dukkede flere og flere russiske soldater op på grænsen til Ukraine. Det var i første omgang ikke klart, om det skulle ses som en trussel om et militært indgreb, som ville føre til egentlig krig. Kristeligt Dagblads artikel “Her er tre forklaringer på, hvorfor Putin ikke vover en krig i Ukraine lige med det samme” fra april 2021 (se kilder) præsenterede flere argumenter for, hvorfor den massive tilstedeværelse af russisk militær ikke nødvendigvis var tegn på en snarlig krig. Et af argumenterne lød, at det primært er en markering over for Ukraines præsident: “De ukrainske styrker er bedre udrustet og i bedre træning end i årevis, så Putin vil vise, at Ukraine aldrig kan matche Moskva militært. Og han vil fortælle Zelenskyj, at hvis han ikke makker ret, så vil separatistregionerne i Østukraine stille og roligt de facto blive russiske regioner,” stod der i artiklen. For det andet ville Putin ifølge artiklen se, om Østukraine kunne bruges til at skabe splittelse i NATO mellem de kontinentale NATO-medlemmer og de angelsaksiske lande, USA og Storbritannien, efter at briterne er udtrådt af EU: “USA og Storbritannien har siden annekteringen af Krim i 2014 været hardlinerne i linjen over for Rusland, mens Tyskland og Frankrig har ført an i en lidt mere kompromisvillig tilgang (…) Putin vil undersøge, hvor meget bevægelse eller splittelse der kan etableres i alliancen.” Et tredje argument var, at Putin med den militære tilstedeværelse på grænsen til Ukraine ville teste USA’s præsident Biden, som har været hård i sin retorik med angreb på Putin. “Men Putin vil se, hvor resolut et lederskab Biden kan præstere. Den største risiko for krig er, hvis Putin fornemmer, at Biden vil vise sig svag – for så kan han se en interesse i at bruge militær magt blot for at udstille Bidens svigt af sin opbakning til Ukraine,” lød Kristeligt Dagblads analyse, som dengang i april 2021 konkluderede, at “lige foreløbig bliver der ikke krig, men krig kan ikke udelukkes”.

Hvad skete der på den russisk-ukrainske grænse i efteråret 2021?

Forud for et NATO-møde i november 2021 advarede både NATO-generalsekretær Jens Stoltenberg og den ukrainske forsvarsminister, Oleksii Reznikov, om, at Rusland havde rykket endnu flere soldater frem til grænsen til Ukraine. Det fremgår af DR-artiklen “Ukraine gentager advarsel før NATO-møde: 100.000 russere står klar til at angribe os” (se kilder). Advarslen uddybes også i Ritzau-artiklen “Ukraine ser russiske soldater som muligt tegn på invasion” (se kilder), men i samme artikel kaldte den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, rygterne om en påstået russisk invasion for “en skræmmekampagne”: “Jeg tror ikke, at situationen er værre nu, end den var i foråret (2021, red.),” sagde præsidenten ifølge Ritzau.

Tidslinje for Ruslands invasion af Ukraine

Print-venlig version af dette kapitel - Tidslinje for Ruslands invasion af Ukraine

Hvordan forløb begyndelsen af invasionen?

Torsdag den 24. februar 2022

Kl. 06:00 (lokal russisk tid): I en optaget videotale bebuder Putin et angreb i Donbas-regionen og opfordrer Ukraines militær til at nedlægge våbnene. Den russiske præsident advarer andre lande om, at ethvert forsøg på at blande sig i den russiske handling vil føre til ”konsekvenser, de aldrig har set”.

Morgentimerne: Rusland angriber flere ukrainske byer, både i den østlige del af landet, omkring hovedstaden Kyiv og længere vestpå. Ukraine meddeler, at Rusland har iværksat en ”fuldbyrdet invasion” og erklærer undtagelsestilstand i hele landet. Ukrainske myndigheder opfordrer indbyggerne til at blive inden døre.

Morgen og formiddag: Ruslands invasion af Ukraine fordømmes af hele den vestlige verden, heriblandt af EU’s ledere, USA’s præsident Joe Biden samt de øverste chefer for NATO og FN. Fra Vestens side tales der straks om at sanktionere Rusland økonomisk.

Eftermiddag: Russiske styrker tager kontrollen over ukrainske steder, heriblandt atomkraftværket Tjernobyl, Slangeøen (en mindre ø i Sortehavet) og en mindre lufthavn nord for Kyiv. Sidstnævnte lykkes det dog senere for ukrainske styrker at vinde tilbage.

Aften: Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj opfordrer alle borgere, der er klar til at forsvare landet mod russiske styrker, til at melde sig til kamp. Ukraines regering beordrer mobilisering af alle landets værnepligtige og medlemmer af reserven. Det betyder, at ingen mænd mellem 18 og 60 år må forlade Ukraine

Fredag den 25. februar 2022

Angrebene på ukrainsk jord fortsætter med tiltaget kraft. Flere provinsbyer belejres, og der meldes om et bombeangreb på en børnehave og et hospital i Sumy-regionen. Amnesty International klager over, at russiske styrker bruger ulovlig klyngeammunition mod civile.

Midt på formiddagen når de russiske tropper frem til det nordlige distrikt i Kyiv, hvorpå den ukrainske regering opfordrer sine borgere til at lave molotovcocktails. Det lykkes ukrainske styrker at afværge invasionen mod hovedstaden.

Storbritannien indefryser alle aktiver i den næststørste russiske bank, VTB Bank. Samtidig melder EU ud, at store økonomiske sanktioner er på vej mod Rusland.

Angreb på Kiev

Lørdag den 26. februar 2022

Flere analytikere vurderer, at den russiske plan var optimistisk og havde sigtet efter en hurtig sejr i Ukraine, men at det ikke kommer til at gå så let, som de havde troet. Den britiske forsvarsminister siger, at man forventer en stigning i brutalitet på grund af det stigende antal tropper indsat af Rusland.

Søndag den 27. februar 2022

Om eftermiddagen melder præsident Putin via sin forsvarsminister, at Rusland øger sit atomberedskab. Ifølge nyhedsbureauet Reuters forklarer Putin, at det russiske tiltag skyldes ”aggressive meddelelser” fra den vestlige forsvarsalliance NATO og økonomiske sanktioner mod Moskva.

USA, Storbritannien og EU-landene beslutter i fællesskab at udelukke en række russiske banker fra det internationale betalingssystem Swift som led i de økonomiske sanktioner. Senere på dagen lukker EU luftrummet for alle russiske fly. Rusland svarer igen med at lukke luftrummet for europæiske fly.

Rusland og Ukraine melder begge ud, at de er åbne for fredsforhandlinger. Rusland ønsker, at forhandlingerne skal foregå i Belarus’ hovedstad Minsk, men det nægter Ukraine. De to lande bliver enige om at sende hver en delegation til grænsen mellem Ukraine og Belarus, hvor mødet skal foregå.

Mandag den 28. februar 2022

Som følge af de økonomiske sanktioner, herunder udelukkelsen fra Swift, falder Ruslands valuta, rublen, med cirka 25 procent sammenlignet med få dage forinden. Billeder viser lange køer til hæveautomater flere steder i Rusland.

Ukrainske flygtninge.

Tirsdag den 1. marts 2022

I løbet af natten dukker der flere tegn op på, at det russiske militær planlægger en omringning og et afgørende slag om Kyiv. På satellitbilleder bliver der identificeret lange konvojer af køretøjer, der bevæger sig mod den ukrainske hovedstad.

I mellemtiden fortsætter den russiske hær sin fremrykning i den østlige del af landet, hvor angrebene på storbyen Kharkiv optrappes. Et russisk missil rammer Uafhængighedspladsen i centrum af byen og detonerer foran en administrativ bygning. Mindst 10 personer bliver dræbt under angrebet.

Omkring 677.000 er nu ifølge FN’s flygtningeorganisation flygtet fra Ukraine til nabolande som Polen, Ungarn, Moldova, Rumænien og Slovakiet. Flere europæiske lande, heriblandt Danmark, gør sig klar til at modtage flygtninge.

Ukraines præsident Zelenskyj anmoder om medlemskab af EU, og hans videotale til EU-Parlamentet bliver mødt af stående klapsalver i Bruxelles.

Onsdag den 2. marts 2022

Det ukrainske militær rapporterer om et russisk faldskærmsjægerangreb på den nordvestlige storby Kharkiv, hvor et militærhospital er under angreb.

Den ukrainske rådgiver Oleksiy Arestovych udtaler, at de ukrainske styrker er gået i offensiven for første gang under krigen og rykket frem mod byen Horlivka. Russiske tropper samtidig erobret byen Kherson.

Sergey Lavrov, den russiske udenrigsminister, anklager NATO og EU for at ville starte en atomkrig og advarer om, at ”en Tredje Verdenskrig ville blive nuklear og ødelæggende.”

Torsdag den 3. marts 2022

Under en ny runde forhandlinger bliver Rusland og Ukraine enige om at åbne humanitære korridorer for evakuering af civile.

Det russiske forsvarsministerium hævdede, at det havde erobret byen Balakliia. Ukraines præsident Zelenskyj anmoder om at etablere direkte samtaler med præsident Putin og siger, at sådanne samtaler vil være ”den eneste måde at stoppe denne krig på.”

USA oplyser, at omkring 90 procent af de russiske styrker, der havde samlet sig omkring Ukraine før invasionen, nu er rykket ind i landet.

Fredag den 4. marts 2022

NATO’s generalsekretær, Jens Stoltenberg, afviser Ukraines anmodning om at indføre en flyveforbudszone over landet. Stoltenberg forklarer, at et flyveforbud vil føre til en fuldgyldig krig med Rusland.

Søndag den 6. marts 2022

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, taler atter i telefon med præsident Putin, oplyser det franske præsidentkontor. Under telefonmødet understreger Macron over for Putin, at Rusland begår en ”kæmpe fejl” ved at invadere Ukraine: ”Dit land vil ende isoleret, svagt og under sanktioner i meget lang tid,” lød det fra Macron, ifølge præsidentkontoret.

Putin fastholder ifølge det franske præsidentkontor, at russerne er i gang med at bekæmpe et ”nazistisk regime” i Ukraine, og at de vil blive ved med at bruge militær magt, hvis ikke Ukraine frivilligt overgiver sine våben.

Hvilke særlige begivenheder er der siden sket i krigen?

Tirsdag den 15. marts 2022

Præsident Zelenskyj melder ud, at Ukraine ikke vil blive en del af NATO, og at ”det er sandheden, og det må anerkendes”.

I Rusland bliver en russisk ansat på stats-tv anholdt og senere løsladt efter at have vist et skilt på direkte tv med påskriften ”Nej til krig. Stop krigen. Tro ikke på propagandaen. De lyver for jer. Russere imod krig.”

 Onsdag den 23. marts 2022

En højtstående amerikansk forsvarsofficer siger, at ukrainske styrker har skubbet de russiske styrker tilbage fra frontlinjen øst for Kiev. Embedsmanden tilføjer, at de russiske styrker nu er mere aktive i den østlige del af Ukraine.

Lørdag den 26. marts 2022

Russiske missilangreb rettes mod industrielle og militære faciliteter, herunder brændstofdepoter og et radioreparationsanlæg i Lviv i det vestlige Ukraine, og Rusland rammer dermed storbyen for første gang i løbet af den igangværende invasion.

Angrebet falder sammen med, at den amerikanske præsident Biden holder en tale i Warszawa, hovedstad i nabolandet Polen, hvor han lover fortsat støtte til Ukraine og siger, at præsident Putin ikke kan "blive ved magten". Det Hvide Hus præciserer senere, at Bidens formulering ikke var en opfordring til et regimeskifte.

Tirsdag den 29. marts 2022

Ukrainske og russiske forhandlere mødes i Istanbul til en ny runde fredssamtaler. Ukraine foreslår at vedtage en neutral status i bytte for sikkerhedsgarantier i overensstemmelse med NATO's artikel 5. Ruslands forsvarsministerium annoncerer en ”drastisk reduktion af militær aktivitet” ved Kyiv, men uddyber, at det ikke er ensbetydende med en våbenhvile.

Præsident Zelenskyj holder en videotale for Folketinget og danskerne. I talen sagde han bl.a.: ”Jeg er taknemmelig for Danmark. For at man er så principfast. Jeg er taknemmelig over, at det danske folk hjælper ukrainere. Jeg er taknemmelig for de danske virksomheder, der har besluttet at forlade Rusland.”

Søndag den 3. april 2022

I udkanten af den ukrainske hovedstad Kyiv bliver der i byen Bucha fundet mindst 20 lig efter en tilsyneladende massakre mod civile ukrainere. Ifølge Buchas borgmester er 280 lig desuden blevet begravet i massegrave i byen. Historien rammer medierne og skaber stor fordømmelse og foragt i Ukraine og i Vesten. Organisationen Human Rights Watch rapporterer om krigsforbrydelser i de besatte områder i Ukraine, herunder henrettelser, voldtægt, tortur og plyndring, og præsident Zelenskyj anklager Rusland for folkedrab og siger, at sanktionerne fra vest ikke er ”nok” til at reagere på Ruslands handlinger.

Mandag den 4. april 2022

Præsident Putin underskriver et dekret, der begrænser visum til statsborgere fra lande, der anses for "uvenlige" over for Rusland. Samtidig anklager russerne Ukraine for at have iscenesat billederne fra Bucha. USA's præsident Joe Biden opfordrer til, at Putin stilles for en krigsforbryderdomstol som følge af drab begået af russiske soldater i Bucha.

Fredag den 8. april 2022

Formand for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, møder præsident Zelenskyj i Kyiv. De to ledere besøger bl.a. forstaden Buchas massegrave, hvor præsident von der Leyen siger til de fremmødte journalister, at ”det utænkelige er sket her.”

Onsdag den 13. april 2022

Ukraine melder, at det russiske krigsskib Moskva er ramt af to ukrainske Neptun-krydsermissiler, som har sat ild til skibet. Moskva blev senere udsat for en eksplosion på grund af brandene og synker til bunds.

Mandag den 18. april 2022

Præsident Zelenskyj meddeler, at Rusland har startet en offensiv i Donbas-regionen i det østlige Ukraine. Den russiske udenrigsminister, Sergei Lavrov, siger, at ”en ny fase” af invasionen er begyndt.

Torsdag den 21. april 2022

Statsminister Mette Frederiksen besøger Ukraines præsident Zelenskyj i Kyiv med løfte om, at Danmark vil bidrage med våben for 600 millioner kroner. Det er dog i første omgang en hemmelighed, hvilken type våben det drejer sig om.

Tirsdag den 26. april 2022

FN's generalsekretær António Guterres starter en tredages tur til Rusland og Ukraine, efter at organisationen har fået kritik for den begrænsede rolle, som FN har haft i håndteringen af krisen. I Moskva mødes Guterres bl.a. med præsident Putin og udenrigsminister Lavrov.

Onsdag den 27. april 2022

Det russiske gasselskab Gazprom bekræfter, at det har stoppet leverancerne til Polen og Bulgarien, fordi de to lande ikke vil betale for gassen i rubler. Gazprom siger, at forsyningerne først vil blive genoptaget, når de to EU-lande indvilger i kravet om at betale for gassen i rubler. Samtidig advarer det russiske gasselskab andre EU-lande mod at dele deres russiske gas med Polen og Bulgarien.

Onsdag den 4. maj 2022

Den årlige markering af Danmarks befrielsesdag den 4. maj afholdes med deltagelse af Ukraines præsident. På en direkte videoforbindelse fra Kyiv holder Volodymyr Zelenskyj en tale til danskerne, der bliver vist ved storskærmsarrangementer i Aarhus og København. Her siger han ifølge DR: ”Kære venner, det danske folk. I dag fejrer I årsdagen for det, der engang var jeres drøm, drømmen om frihed og fred. Drømmen blev virkelighed. Dette var dagen for jeres befrielse fra nazisterne. De tabte, friheden vandt, livet vandt.”

Mandag den 9. maj 2022

Markeringen af Sovjetunionens sejr over Tyskland i 1945 den 9. maj bliver mere afdæmpet, end mange havde frygtet. Militærparaden på Den Røde Plads i Moskva bliver afholdt, som den plejer, uden markante udmeldinger fra den russiske præsident, Vladimir Putin. I en tale på årsdagen sammenligner Ukraines præsident, Volodymyr Zelensky, den russiske invasion med det nazistiske Tysklands angreb i 1941: ”Årtier efter Anden Verdenskrig er mørket vendt tilbage til Ukraine. Det er blevet sort og hvidt igen. Ondskaben er vendt tilbage i en anderledes form, under et anderledes slogan, men med det samme formål,” udtaler Zelensky.

Fredag den 13. maj 2022

USA’s forsvarsminister, Lloyd Austin, og Ruslands forsvarsminister, Sergei Shoigu, taler i telefon for første gang, siden invasionen begyndte. Det skaber ifølge nogle eksperter håb om, at de to lande og Ukraine kan nærmere sig nye fredsforhandlinger.

Søndag den 15. maj 2022

NATOs vicegeneralsekretær, Mircea Geoana, siger, at den russiske invasion er ved at ”miste momentum”, og at ”Ukraine kan vinde denne krig”.

Samme dag hævder Ukraines præsident Zelensky, at de russiske styrker er endt i en ”blindgyde”.

Fredag den 20. maj 2022

Belejringen af den ukrainske by Mariupol slutter foreløbigt, efter at Rusland meddeler, at de resterende ukrainske styrker i byen har overgivet sig.

Lørdag den 28. maj 2022

Ukraines præsident Zelenskyj besøger byen Kharkiv i det østlige Ukraine, hvilket er hans første officielle besøg uden for hovedstaden Kiev siden krigens start. Han siger, at situationen i Ukraine er meget vanskelig, især i Donbas- og Kharkiv-regionerne, og at Ukraines hær fortsat mister 50-100 soldater om dagen.

Fredag den 10. juni 2022

Præsident Putin holder en tale om Peter den Store, den russiske zar, som i 1600-1700-tallet gjorde Rusland til en stormagt efter at have generobret Sankt Petersborg fra svenskerne. I talen sammenligner Putin sig med Peter den Store: ”Det tilfalder åbenbart også os at tilbagetage, hvad der er Ruslands, så vi kan styrke landet”. Ifølge eksperter var sammenligningen en kommentar til Sveriges mulige optagelse i NATO.

Fredag den 17. juni 2022

Admiral Sir Tony Radakin, chefen for den britiske forsvarsstab, udtaler, at præsident Putin har brugt ”omkring 25 procent af sin hærs magt til at vinde en lille mængde territorium og 50.000 mennesker enten døde eller sårede”. Han tilføjer: ”Rusland fejler."

Mandag den 20. juni 2022

Rusland har kontrol over flere ukrainske havnebyer, hvor de forhindrer korn og andre afgrøder i at blive transporteret ud i verden. EU’s udenrigschef, Josep Borrell, kalder Ruslands blokering af korn for en ”ægte krigsforbrydelse". I en tale til Den Afrikanske Union siger præsident Zelensky, at Afrika er ”taget som gidsel” pga. blokeringen af korn.

Torsdag den 23. juni 2022

Lederne af de 27 nuværende EU-medlemslande beslutter at give Ukraine status af såkaldt EU-kandidatland. Det betyder, at der nu er givet grønt lys til, at optagelsesforhandlingerne mellem EU og det krigshærgede land på sigt kan gå i gang. ”Det er et historisk øjeblik. Dagens beslutning markerer et vigtigt skridt på jeres vej mod EU,” lyder det fra EU-rådsformand Charles Michel.

Nyheden møder ikke overraskende glæde hos den ukrainske præsident, Volodymyr Zelensky: ”Jeg vil oprigtigt rose EU-ledernes beslutning på topmødet om at tildele Ukraine kandidatstatus. Det er et enestående og historisk øjeblik i forholdet mellem Ukraine og EU,” skriver han på Twitter.

Tirsdag den 28. juni 2022

Tyrkiet dropper sit månedlange veto mod svensk og finsk medlemskab af NATO. Det betyder, at de to nordiske lande nu kan blive optaget i forsvarsalliancen. ”Jeg er glad for at kunne meddele, at vi har indgået en aftale, der baner vejen for, at Sverige og Finland kan tilslutte sig NATO,” siger forsvarsalliancens generalsekretær, Jens Stoltenberg.

Onsdag den 29. juni 2022

På NATO-topmødet i Madrid diskuteres krigen i Ukraine på både kort og længere sigt. Foruden at beslutte at tildele medlemskab til Sverige og Finland beslutter NATO at øge alliancens hurtige indsatsstyrke, NRF, fra 40.000 til 300.000 kampklare soldater.