Kina er et af de lande i verden, hvor udrulningen af netværket 5G er nået længst. Men flere vestlige lande har afvist at samarbejde med Huawei om 5G, da de frygter, at den kinesiske telegigant er i lommen på styret i Beijing.
Stephen Shaver / Shutterstock / Ritzau Scanpix

5G og mobile netværk

journalist Lasse Skytt, januar 2021.
Top image group
Kina er et af de lande i verden, hvor udrulningen af netværket 5G er nået længst. Men flere vestlige lande har afvist at samarbejde med Huawei om 5G, da de frygter, at den kinesiske telegigant er i lommen på styret i Beijing.
Stephen Shaver / Shutterstock / Ritzau Scanpix

Indledning

I det 21. århundrede har den teknologiske udvikling virkelig taget fart, og store dele af vores digitale liv muliggøres ved hjælp af de mobile internetforbindelser. Cirka hvert årti lanceres en ny generation af mobile netværk, begyndende med 1G i begyndelsen af 1980’erne, der gjorde det muligt at ringe til hinanden fra en mobil forbindelse. I disse år bliver den femte generation, kaldet 5G, lanceret. Teknologien er hurtigere end nogensinde før og betyder, at man kan surfe og streame på nettet nærmest uden ventetid, ligesom mange flere mennesker kan bruge data fra internettet på samme tid, fx når de er på festival eller til fodboldkamp. 5G skal også bruges i digitaliseringen af vores samfund og bane vej for bl.a. selvkørende biler og robotoperationer på hospitalet. Men 5G er samtidig blevet en brik i et geopolitisk spil mellem Vesten og Kina, og spørgsmålet er, hvor langt vi er villige til at gå i jagten på en hurtigere internetforbindelse.

 

Hvad er 5G, og er det farligt? Klip fra DR, produceret i 2020.

Artikel type
faktalink

Baggrund og historie

Print-venlig version af dette kapitel - Baggrund og historie

Hvad er 5G?

5G er den femte generation af den forbindelse til internettet, som vi får via mobilmasterne. Den femte generation af det mobile netværk kan ende med at blive 100 gange hurtigere end det hidtidige 4G-netværk. Det betyder fx, at man fremover kan hente en HD-film (i høj opløsning) på få sekunder. Ifølge mobilselskabet 3 har et 4G-netværk en normalhastighed på 10-54 megabit i sekundet. Man forventer, at 5G på sigt vil kunne opnå en hastighed på 1000-2000 megabit i sekundet.

Hvad kan 5G betyde ud over hastighed?

Én ting er hastigheden, men det er endnu vigtigere at opnå en sikker og stabil internetforbindelse. Hvis der er for mange mennesker på samme sted, der vil benytte det mobile netværk – fx ved en koncert – kan det være udfordrende på nuværende tidspunkt. Men det problem kan 5G afhjælpe, da teknologien ikke benytter de overfyldte radiofrekvenser, der anvendes af eksisterende netværk. I stedet bruges et højere frekvensbånd, der i øjeblikket anvendes til satellitkommunikation. Samtidig vil 5G for alvor kunne styrke udviklingen af det såkaldte Internet of Things (IoT), hvor fx robotter på hospitaler vil kunne hjælpe læger og sygeplejersker med transport af udstyr og blodprøver, bl.a. fordi nettet vil kunne understøtte førerløse biler og droner.

Hvad var kendetegnende for de tidligere generationer af mobilnetværk?

Som det opridses i artiklen “Hvad skal vi med 5G?” på Techst.dk (se kilder) står G’et i 5G for generation. De tidligere generationer var:

  • 1G (lanceret i 1981), som gjorde det muligt at ringe til hinanden.
  • 2G (1992), som gjorde det muligt at sende SMS’er til hinanden.
  • 3G (2001), som gjorde det muligt at bruge internettet mobilt, dog meget begrænset i forhold til det bredbånd, man havde i hjemmene.
  • 4G (2011), som gjorde, at internettet i langt højere grad var tilgængeligt mobilt.
  • 5G (2020), som vil gøre det mobile netværk mindst lige så hurtigt som fibernet. Den femte generation blev lanceret i Danmark i september 2020, men det vil tage en årrække at rulle det ud.

Hvordan bliver overgangen fra 4G til 5G?

Overgangen til 5G kræver, at infrastrukturen udbygges med et betydeligt antal nye maste- og antennepositioner. I Danmark anslås det, at op mod 750 nye antenner skal opsættes, ligesom de eksisterende skal opgraderes. Desuden skal nettet sende på et nyt frekvensbånd. Det vil betyde, at mange af nutidens mobiltelefoner ikke vil kunne bruge 5G-netværket. Smartphones og tablets skal således have en ny chip og nye antenner for at opfange 5G. I dag tilbyder de fleste mobilproducenter dog allerede muligheden for at købe en 5G-smartphone, så man kan udnytte de hurtige hastigheder på nettet, hvor det er muligt.

Hvad er nogle af fordelene ved 5G?

Ifølge TV 2’s artikel “Nu kommer 5G i Danmark – her er de nye vilde muligheder” fra august 2020 (se kilder) er der en række fordele ved den femte generation af mobilnetværket.

Den første fordel, der nævnes, er udbredelsen af selvkørende biler. Det hænger sammen med, at når internettet bliver hurtigere, bliver kommunikationen mellem enheder det også. Artiklen refererer til et regneeksempel fra Energistyrelsens 5G-handlingsplan for Danmark fra 2019 (se kilder). Her fremhæves det, at der potentielt kan være en verden til forskel på 4G og 5G: “Forsinkelsen falder nemlig med 5G, og det vil betyde, at selvkørende biler vil kunne reagere langt hurtigere, end hvis de er koblet op til 4G. Hvis en selvkørende bil kører med 100 kilometer i timen, vil den bremse efter 140 centimeter, hvis den er forbundet via 4G. Er den derimod forbundet via 5G, vil der kun gå 2,8 centimeter fra den opdager, den skal bremse, til den faktisk gør det,” fremgår det af handlingsplanen.

Som nævnt ovenfor, kan 5G også forbedre streaming af film og serier, ligesom det bliver muligt for langt flere mennesker at komme på nettet, hvis de er samlet ved fx en festival eller en fodboldkamp. Med andre ord åbner 5G for, at der bliver mindre kamp om pladsen på nettet, ifølge TV 2’s artikel: “Man kan således sige, at netværket får udbygget med ekstra spor som en motorvej, der er overbelastet” (se kilder).

Hvilke andre teknologiske fremskridt bliver mulige med 5G?

I artiklen “5G og robotteknologi: Her er tre ting, som nu bliver muligt” (se kilder), som Teknologisk Instituts seniorkonsulent Rune Hahn Kristensen står bag, fremhæves fjernstyrede operationer som noget, der kan blive mere udbredt takket være 5G. Med lynhurtigt og mere stabilt internet kan sundhedsvæsenet blive forandret på flere måder, argumenterer han: “Man vil på sigt kunne lave fjernoperationer, hvor de dygtigste kirurgier kan klare operationerne uden nogensinde at møde patienten fysisk. I stedet vil kirurgien kunne fjernstyre en robot, der står for den fysiske operation.” Han nævner også, at 5G-teknologien understøtter, at flere enheder er på nettet samtidigt: “Og det er i den grad effektivt, efterhånden som flere robotter og enheder kobles på nettet uden at gå på kompromis med hastighed og kort latenstid.”

Ifølge TV 2’s artikel “Nu kommer 5G i Danmark – her er de nye vilde muligheder” (se kilder) får 5G også afgørende betydning for det såkaldte Internet of Things (IoT), som er en samlet betegnelse for, når hverdagsting kommer på internettet. Det kan fx være dit køleskab, der takket være en internetopkobling kan fortælle dig, at du snart løber tør for mælk. Eller dit vindue, du kan åbne og lukke for at lufte ud, selvom du ikke er hjemme. “Med 5G forventes ‘IoT’ at kunne tage syvmileskridt, men det åbner samtidig en dør for at langt mere kan hackes. Måske er det ikke kun ens computer, der i fremtiden bliver lagt ned af computervira, men også ens ovn, termostat eller hoveddør,” fremgår det af TV 2-artiklen. Udfordringerne med hacking og sikkerhed bliver uddybet længere nede i artiklen.

Udbredelse og indledende erfaringer med 5G

Print-venlig version af dette kapitel - Udbredelse og indledende erfaringer med 5G

Hvornår blev 5G taget i brug på verdensplan – og i Danmark?

Den 3. april 2019 blev Sydkorea – landet, hvor techgiganten Samsung hører hjemme – det første land i verden til at anvende 5G. Blot få timer senere samme dag lancerede den amerikanske mobiludbyder Verizon sine 5G-tjenester i USA og anfægtede samtidig Sydkoreas påstand om at være det første land i verden med et 5G-netværk. Ifølge The Guardians artikel “US dismisses South Korea’s launch of world-first 5G network as stunt” (se kilder) lød den amerikanske kritik på, at Sydkoreas 5G i virkeligheden kun blev anvendt af seks sydkoreanske berømtheder, sådan at landet kunne hævde at have verdens første 5G-netværk. I sydkoreanske medier lød modargumentet, at Sydkorea havde flere end 40.000 brugere på deres 5G-netværk på lanceringsdagen.

Den 7. september 2020 åbnede den danske udbyder TDC for sit 5G-mobilnetværk i store dele Danmark. Ifølge Ritzau-artiklen “TDC NET åbner for 5G” (se kilder) ville mere end 90 procent af danskerne kunne få adgang til 5G inden udgangen af 2020.

Hvilke lande og udbydere er i førertrøjen?

Sydkorea, Kina, Japan og til en vis grad USA fører an i 5G-udviklingen, mens det går langsommere i Europa. Sådan er den overordnede konklusion efter de første par år med 5G. Ifølge det britiske analyseinstitut Omdia, som har undersøgt markedet frem til tredje kvartal i 2021 (se kilder), er det kun blandt 21 ud af 150 5G-operatører i hele verden, at mere end ti procent af deres mobilkunder har regelmæssig adgang til 5G. Det hænger først og fremmest sammen med udrulningen af netværkene: “5G er stadig i sin første begyndelse, og vi har endnu ikke set dets fulde potentiale ud fra et teknologisk og kommercielt perspektiv. I lighed med 4G, da det blev lanceret, er anvendelsen af 5G hovedsagelig udbudsstyret, hvilket betyder, at efterspørgslen efter 5G skal skabes af industrien. Operatører i Kina og Sydkorea har vist, at hvis man lægger 5G i forbrugernes hænder, vil indtægterne sandsynligvis følge med,” lyder det i rapporten fra Omdia.

I Finans’ artikel “Kina står til at slå USA i kapløbet om 5G – og det med flere længder” fra 2020 (se kilder) lyder analysen, at Kina har investeret massivt i 5G-infrastruktur inden for egne grænser: “Imens sælger firmaer som kinesiske Huawei det til højre og venstre på verdensmarkedet – USA er ikke at se særligt mange steder.”

Hvordan er de første år med 5G gået?

Da der den 7. september 2021 var gået et år, siden TDC lancerede 5G i Danmark, gjorde Berlingske status på udviklingen med artiklen “Efter ét år har 5G sat sig spor på helt nye måder” (se kilder). I artiklen fortæller Toke Binzer fra TDC, at man har tredoblet både 5G-brugertallet og 5G-dataforbruget i løbet af 2021. “De, der bruger 5G, bruger samtidig generelt 50 procent flere data end andre – til streaming, hvis man ser Netflix, eller onlinespil, som også er meget datatunge. Det, der nok glæder os mest, er, at det bekræfter, at 5G virker og giver en markant bedre oplevelse,” siger han. Han uddyber, at den helt store ændring mod 5G vil ske, i takt med at folk skifter telefon, og de så vælger en 5G-telefon, når de alligevel skal have en ny.

Ifølge Berlingske-artiklen giver 5G mange nye muligheder, som efterhånden afdækkes. Tidligere var man bundet til trådløse netværk med sit udstyr, hvilket begrænser området, pointeres det af Toke Binzer: “Robotfirmaet Boston Dynamics Spot-robot gik for nylig hele vejen rundt om H.C. Andersen Lufthavn i Odense for at inspicere for fejl og mangler. Grundfos har lavet forsøg med at gøre fabrikshallerne mere effektive og fleksible ved at bruge 5G-forbindelser i stedet for kablet udstyr, og vi har vist, hvordan en dreng, der havde svært ved at komme i skole, alligevel via en robot kunne være med i både klasseværelset, skolegården, til børnefødselsdag og på udflugt. Det gør en forskel, at 5G er landsdækkende. Hvis vi havde brugt det under coronakrisen, ville vi have haft endnu bedre tilgang til vores familiemedlemmer på plejehjem,” siger han.