Hvilken betydning havde Versailles-traktaten for nazismens fremkomst?
Versailles-traktaten fra 1919 indebar så hårde vilkår for Tyskland, at den nye, demokratiske republik allerede ved sin fødsel blev mål for hetz fra tyske nationalister. Versailles-traktaten skabte grobund for den såkaldte dolkestødslegende, som nazisterne brugte i sin propaganda, særligt over for de skuffede og magtesløse hjemvendte krigsveteraner. Ifølge dolkestødslegenden var det socialdemokratiske politikere, revolutionære kommunister og ikke mindst jøderne, der var skyld i nederlaget og havde ”dolket” frontsoldaterne i ryggen.
Mange fremtrædende historikere tolker ifølge Nils Arne Sørensens ”Den store krig” (se kilder) årene fra 1914 til 2. Verdenskrigs afslutning i 1945 som en moderne Trediveårskrig med en våbenhvile imellem i årene 1918-1939. Tysklands rolle i verden var stadig uafklaret, og Versailles-freden havde lagt kimen til national afmagt og vrede i Tyskland. Allerede i samtiden var der kritiske røster, der frygtede for Europas og verden fremtid. Den franske øverstkommanderende Ferdinand Foch udtalte om fredstraktaten de profetiske ord: ”Dette er ikke fred. Det er en tyveårig våbenhvile.”
Hvordan ændrede 1. Verdenskrig synet på krig og soldater?
De menneskelige følger af 1. Verdenskrig var kolossale. Ifølge opslaget ”1. Verdenskrig” i denstoredanske.dk (se kilder) døde over ni millioner soldater ud af de knap 70 millioner, der deltog. 22 millioner var blevet såret og invalideret for livstid, og fem millioner meldt savnet. Herudover døde et ukendt antal civile. Krigens rædsler gav også navn til en nyopdaget psykisk lidelse hos de hjemvendte soldater kaldet granatchok; det vi i dag kender som posttraumatisk stress syndrom (PTSD), der blandt andet konstateres blandt krigsflygtninge og Afghanistan-veteraner.
Hew Strachan skriver i ”Første Verdenskrig” (se kilder), at skyttegravskrigen omdefinerede begrebet ’slag’. Et slag havde før været noget, der varede en enkelt dag, og hvor linjer af soldater bevæger sig frem mod hinanden. Slagene under 1. Verdenskrig varede i månedsvis og de samlede tabstal var helt usammenlignelige med tidligere tiders slag. De systematiserede og nærmest industrielle drab på unge mænd med artilleri, maskingeværer, giftgas og i nogle tilfælde også fly og kampvogne fjernede alle tidligere illusioner om krig som en glorværdig og nobel beskæftigelse. Frontsoldaterne følte sig snarere som slagtekvæg, der i store flokke blev sendt i døden af politikere og skrivebordsgeneraler.
Ifølge ”A History of Western Society” af John McKay m.fl. skabte krigen en skillelinje mellem krigsveteraner og civile, som aldrig ville kunne forstå hverken krigens rædsler eller kammeratskabet og offerviljen blandt soldaterne. De hjemvendte veteraner var mange steder kilde til politisk uro og vold, blandt andet i Tyskland, hvor de indgik i fascistiske og nazistiske bevægelser.
Hvilken betydning havde 1. Verdenskrig for kvinders rettigheder?
Krigen forandrede samfundet dybtgående. Det gjaldt også for kvindens stilling i samfundet. De mange mænd, der drog til fronten, gav ifølge Erling Bjøls ”Da verden gik amok” (se kilder) kvinder mulighed for at udfylde roller, der før havde været anset for at være mandens domæne. Det gjaldt ikke mindst i industrien, der havde hårdt brug for arbejdskraft, men også på mange andre områder inden for handels-, kontor- og transportfagene.
Kvindens nye stilling afspejlede sig også i tøj og adfærd. De kvinder, der kom ud på det lønnede arbejdsmarked, fandt ud af, at det var mere praktisk med kortere skørter eller bukser og kortere hår. At mændene var fraværende gav også kvinder mere bevægelsesfrihed. Unge piger begyndte at gå ud uden anstandsdame og det blev acceptabelt for kvinder at gå ud og spise uden en mandlig ledsager. Det blev også almindeligt, at kvinder røg cigaretter offentligt, og flere begyndte at bruge sminke og læbestift uden at de blev anset som skamløse.