Hvor mange voldtægter og voldtægtsforsøg begås der i Danmark?
Det vides ikke med sikkerhed. Ifølge Det Kriminalpræventive Råd modtog politiet i 2017 944 anmeldelser af voldtægt eller voldtægtsforsøg. I 2016 lå anmeldelsestallet på 791. Men dette tal er ikke retvisende, da de fleste voldtægter og voldtægtsforsøg ikke bliver anmeldt. Justitsministeriet laver hvert år en undersøgelse, hvor man prøver at vurdere antallet af voldtægter. Undersøgelsen “Udsathed for vold og andre former for kriminalitet” (se kilder) – den såkaldte offerundersøgelse for perioden 2005-2019 viser, at cirka 6.700 kvinder om året bliver voldtaget eller forsøgt voldtaget (se kilder). En undersøgelse fra Syddansk Universitet vurderer dog, at op imod 24.000 kvinder i Danmark bliver tvunget til sex eller forsøgt voldtaget hvert år. Man kan læse om undersøgelsen på Center for Voldtægtsofre ved Aarhus Universitets hjemmeside.
Der er sket en markant stigning i antallet af anmeldelser de seneste år, kan man læse i artiklen ”Danskere politianmelder voldtægter som aldrig før” i Politiken (se kilder). 252 anmeldelser modtog politiet i første kvartal af 2018 – en stigning på 36 procent i forhold til året før. Både politiet og Center for Voldtægtsofre vurderer, at debatten om seksuelle krænkelser i kølvandet på #MeToo-kampagnen og politiets ændrede håndtering af anmeldelser kan være en del af forklaringen på den markante stigning. Som led i den såkaldte voldtægtspakke, som blev indført i 2016, er politiet nu forpligtet til at registrere alle anmeldelser af voldtægter, hvor en række anmeldelser tidligere blev henlagt som undersøgelsessager. Samtidig har politiet i offentligheden direkte opfordret ofre til at anmelde voldtægt og voldtægtsforsøg. Trods stigningen i antallet af anmeldelser er det fortsat kun cirka hver femte voldtægt, som anmeldes, vurderer Det Kriminalpræventive Råd (se kilder). I DR’s dokumentar fortæller den unge kvinde Stine Søholt om, hvordan hun har brugt flere år på at få sin sag igennem retssystemet og få to unge mænd tiltalt for voldtægt. Hendes sag blev blandt andet besværliggjort, fordi en dommer i første omgang mente, at det ikke kunne bevises, at der var tale om voldtægt.
Statistik fra WomenStats-project i 2011 viser, at Danmark er et af de lande, hvor der bliver begået færrest seksuelle overgreb. Det fremgår af artiklen ”Kulturer, der hader kvinder” i Dagbladet Information (se kilder).
Omvendt fremgik det af en EU-rapport fra 2014 om psykisk, fysisk og seksuel vold mod kvinder (se kilder), at Danmark sammen med Finland og Letland var det land, hvor flest kvinder havde oplevet enten fysisk og/eller seksuel vold. Ifølge rapporten har 52 procent af de interviewede kvinder i Danmark været udsat for enten fysisk og/eller seksuel vold på et tidspunkt i deres liv. EU-rapporten blev til på baggrund af personlige interviews med 42.000 vilkårligt valgte kvinder. Rapporten gav desuden mulige forklaringer på, hvorfor der er markant forskel mellem landene – én forklaring er, at øget ligestilling i et land fører til flere afsløringer af vold mod kvinder, hvilket kan være med til at forklare Danmarks placering i statistikken.
Hvordan har antallet af voldtægter og voldtægtsforsøg udviklet sig?
Ifølge rapporten ”Udsathed for vold og andre former for kriminalitet” fra det Kriminalpræventive Råd udgivet i 2013 (se kilder) var der omkring 200 anmeldte voldtægter om året i 1960, mens der i 1980 var omkring 600 anmeldelser. De seneste 20-30 år har antallet af anmeldte voldtægter ligget på 400-600 om året. Ifølge rapporten “Seksuelle krænkelser”, udgivet af Det Kriminalpræventive Råd i oktober 2017 (se kilder), blev der i 2016 anmeldt 791 voldtægter til politiet, hvilket udgør en tydelig stigning i forhold til 2015, hvor 480 voldtægter blev anmeldt. I alt blev der i 2016 anmeldt 4.425 seksualforbrydelser, hvilket udgør en markant stigning i forhold til 2015, hvor 2.965 seksualforbrydelser blev anmeldt. En stigning i anmeldelser betyder dog ikke nødvendigvis, at der reelt finder flere voldtægter og voldtægtsforsøg sted. Stigningen kan også skyldes, at ofrene i stigende grad tør anmelde voldtægten. Den vurdering hælder flere af landes centre for voldtægtsofre til. De møder mange af de kvinder, der er blevet voldtaget, og får derigennem indblik i, hvilke overvejelser kvinderne gør sig om at anmelde gerningsmanden.
Hvor mange af voldtægtsforbryderne bliver dømt?
Kun få anmeldelser om voldtægt ender med dom. I perioden fra 2007 til 2016 er i gennemsnit 54 personer om året blevet dømt skyldig i voldtægt, fremgår det af Det Kriminalpræventive Råds hjemmeside. I 2017 modtog politiet 944 anmeldelser om voldtægt eller voldtægtsforsøg, mens 94 gerningsmænd samme år blev dømt, fremgår det på Kvinfo.dk. En del anmeldelser fører til en sigtelse, men ikke til en dom. Ifølge rapporten ”Voldtægter der anmeldes” fra Det Kriminalpræventive Råd (se kilder) ender lidt over halvdelen af alle sigtelser for voldtægt med at blive opgivet, inden de kommer for en dommer. Sammenlignet med andre former for kriminalitet er der væsentlig flere anmeldelser af voldtægt, der opgives. Kun knap hver femte voldtægtsanmeldelse – 19 procent – ender med en dom for voldtægt.
Hvem begår voldtægt i Danmark?
En undersøgelse af 1000 voldtægtssager fra 1990 til 1992 udgivet af Rigspolitiet i 1998 (se kilder) viser, at to ud af tre gerningsmænd var mellem 15 og 35 år, og at næsten 75 procent af gerningsmændene i forvejen var kendt af politiet – enten som sigtede eller dømte i andre sager, en del af dem sædelighedssager. 3 procent af gerningsmændene var under 15 år, det vil sige under den kriminelle lavalder.
Af bogen ”Voldtægt” af Aase Kirkegaard (se kilder) fremgår det, at de mænd, der dømmes for voldtægt, ofte har haft en vanskelig barndom med vold og (seksuelt) misbrug. Mange voldtægtsforbrydere er misbrugere, har svært ved at tåle modgang og har svært ved at sætte sig ind i andres følelser.
Hvem bliver voldtaget?
Voldtægtsofre er ofte unge kvinder. Rapporten ”Udsathed for vold og andre former for kriminalitet” fra Det Kriminalpræventive Råd (se kilder) viser i en opgørelse over voldtægter begået i 2008-2012, at en fjerdedel af ofrene var 18 år eller yngre på gerningstidspunktet, halvdelen var 23 år eller yngre, og mere end tre fjerdedele var højst 35 år.
Samme rapport viser, at udover alder er der en sammenhæng mellem beskæftigelse, bopæl, civilstand og indtægt og risikoen for at blive udsat for voldtægt. Arbejdsløse kvinder har højere risiko for at blive udsat for voldtægt end kvinder i arbejde, ligesom ugifte kvinder har højere risiko end gifte. Kvinder bosiddende i Region Sjælland er mere udsatte end kvinder i de øvrige regioner og kvinder med lav indkomst har også øget risiko.
Men voldtægtsofre kan også være mænd, selvom de ikke ofte nævnes i statistikkerne. Center for Voldtægtsofre skriver på deres hjemmeside voldtaegt.dk (se kilder), at i 2014 var kun 3 procent af dem, som henvendte sig i centret for at få hjælp, mænd. Ifølge artiklen “Tabu: Så mange mænd bliver voldtaget om året” på TV2 ’s hjemmeside (se kilder) er der højst sandsynligt langt flere mænd, der bliver voldtaget, men fordi det er tabubelagt, er der så få, der søger hjælp. Det fortæller Anja Hareskov, leder på Center for Voldtægtsofre: ”Det er for mange mænd meget svært at fortælle, at man ikke kunne være stærk mand i netop dén situation.” Når mænd er ofre for voldtægt, sker det ofte i et homoseksuelt miljø, og der er ofte tale om nogen, de på en eller anden måde kender i forvejen. I USA viser en statistisk opgørelse fra det amerikanske justitsministerium, at 9 procent af alle voldtægtsofre i USA i perioden 1995-2010 var mænd. Det skriver den amerikanske organisation RAINN (Rape, Abuse & National Network) (se kilder).
Hvor og hvordan begås voldtægterne?
Rapporten ”Udsathed for vold og andre former for kriminalitet” (se kilder), der dækker voldtægtssager fra 2008 til 2012, viser, at tre ud af fire voldtægter bliver begået torsdag til lørdag, og 57 procent mellem kl. 20 om aftenen og kl. 4 om morgenen. To tredjedele foregår i en privat bolig, mens omkring en sjettedel foregår udendørs på offentligt tilgængelige gader eller i parker.
I 40 procent af voldtægterne vurderer ofrene, at deres gerningsmænd var påvirket af alkohol, mens ofrene selv havde drukket alkohol i 27 procent af sagerne.