Hvordan opstod De Moderne Olympiske Lege?
I tiden mellem oldtidens olympiader og De Moderne Olympiske Lege blev der afholdt enkelte olympiader. Englænderne afholdt idrætsstævner med inspiration fra oldtidens olympiader fra 1612-1644 og 1664-1852. Derudover blev der afholdt et par enkelte idrætsstævner i Sverige i 1834 og 1836 og et i Canada i 1844. En idealistisk græsk emigrant ved navn Evangelos Zappas finansierede olympiske lege i Athen i 1859. Der blev gjort nye forsøg i 1870, 1875 og 1889, men de endte i fiasko pga. dårlig organisering. I 1890 oplevede franskmanden Pierre de Coubertin olympiske lege i England, hvor man havde genoptaget ideen i landsbyen Much Wenlock. Pierre de Coubertin tog initiativ til et møde i Paris i 1894, hvor IOC (Den Internationale Olympiske Komite) blev oprettet, og man besluttede at afholde de første moderne olympiske lege i Athen i 1896. Coubertin blev udnævnt som generalsekretær i IOC og præsident for selvsamme efter legene i 1896.
Hvem kan deltage i De Moderne Olympiske Lege?
Oprindeligt kunne kun amatører deltage. Udviklingen inden for amatørbegrebet og sportens succes har dog gjort, at IOC har ændret deltagerkravene. I 1974 blev der blødt op på reglerne, så deltagerne fx kunne få penge for tabt arbejdsfortjeneste. I 1984 deltog der professionelle i ishockey og fodbold, og efterhånden kom der professionelle i alle idrætsgrene.
Idrætsudøveren skal komme fra et land, der er inviteret til OL af IOC. Hjemlandet skal have en national olympisk komité. Idrætsudøveren skal have opfyldt de sportslige krav, den nationale olympiske komité har opstillet.
Hvad er statistikken for De Moderne Olympiske Lege (Sommer-OL)?
Årstal
|
Sted
|
Varig-
hed
|
Antal
deltagere
|
Antal
lande
|
Antal
idræts-
grene
|
Antal
konkur-
rencer
|
1896
|
Athen
|
10 dage
|
Ca. 250 mænd
|
14
|
9
|
43
|
1900
|
Paris
|
162 dage
|
1.225
(heraf 19 kvinder)
|
26
|
17
|
87
|
1904
|
St. Louis
|
146 dage
|
687
(heraf 6 kvinder)
|
13
|
15
|
94
|
1908
|
London
|
193 dage
|
2.035
(heraf 36 kvinder)
|
22
|
21
|
109
|
1912
|
Stockholm
|
79 dage
|
2.547
(heraf 57 kvinder)
|
28
|
13
|
102
|
1920
|
Antwerpen
|
146 dage
|
2.668
(heraf 77 kvinder)
|
29
|
21
|
158
|
Årstal
|
Sted
|
Varig-
hed
|
Antal
deltagere
|
Antal
lande
|
Antal
idræts-
grene
|
Antal
konkur-
rencer
|
1924
|
Paris
|
85 dage
|
3.092
(heraf 136 kvinder)
|
44
|
17
|
126
|
1928
|
Amsterdam
|
119 dage
|
3.014
(heraf 290 kvinder)
|
46
|
14
|
109
|
1932
|
Los Angeles
|
16 dage
|
1.408
(heraf 127 kvinder)
|
37
|
14
|
116
|
1936
|
Berlin
|
16 dage
|
4.066
(heraf 328 kvinder)
|
49
|
19
|
129
|
1948
|
London
|
17 dage
|
4.099
(heraf 385 kvinder)
|
59
|
17
|
136
|
1952
|
Helsingfors
|
16 dage
|
4.925
(heraf 518)
|
69
|
17
|
149
|
Årstal
|
Sted
|
Varig-
hed
|
Antal
deltagere
|
Antal
lande
|
Antal
idræts-
grene
|
Antal
konkur-
rencer
|
1956
|
Melbourne
|
17 dage
|
3.184
(heraf 371 kvinder)
|
67
|
17
|
151
|
1960
|
Rom
|
18 dage
|
5.346
(heraf 610 kvinder)
|
83
|
17
|
150
|
1964
|
Tokyo
|
15 dage
|
5.140
(heraf 683 kvinder)
|
93
|
19
|
163
|
1968
|
Mexico City
|
16 dage
|
5.530
(heraf 781 kvinder)
|
110
|
18
|
172
|
1972
|
München
|
17 dage
|
7.173
(heraf 1.058 kvinder)
|
122
|
21
|
195
|
1976
|
Montreal
|
16 dage
|
6.028
(heraf 1247 kvinder)
|
92
|
21
|
198
|
Årstal
|
Sted?
|
Varig-
hed?
|
Antal
deltagere
|
Antal
lande
|
Antal
idræts-
grene
|
Antal
konkur-
rencer
|
1980
|
Moskva
|
16 dage
|
5.217
(heraf 1.125 kvinder)
|
81
|
21
|
203
|
1984
|
Los Angeles
|
16 dage
|
6.797
(heraf 1.567 kvinder)
|
140
|
21
|
221
|
1988
|
Seoul
|
16 dage
|
8.465
(heraf 2.186 kvinder)
|
159
|
23
|
237
|
1992
|
Barcelona
|
16 dage
|
9.367
(heraf 2.708 kvinder)
|
169
|
25
|
257
|
1996
|
Atlanta
|
17 dage
|
Ca. 10.700
(heraf ca. 3.000 kvinder)
|
197
|
25
|
271 (2)
|
2000
|
Sydney
|
16 dage
|
10.651
(4.069 kvinder
6.582 mænd)
|
199
|
28
|
300
|
2004
|
Athen
|
17 dage
|
11.099
|
202
|
28
|
301
|
2008
|
Beijing
|
17 dage
|
11.128
|
302
|
28
|
302
|
2012
|
London
|
17 dage
|
Ca. 10.250
|
204
|
28
|
309
|
2016
|
Rio de Janeiro
|
16 dage
|
Ca. 10.000
|
206
|
42
|
304
|
2021
|
Tokyo
|
16 dage
|
Ca. 11.650
|
205 (+ROC)
|
46
|
340
|
|
Hvilke lande har vundet flest medaljer gennem tiden?
Det land, der har vundet flest medaljer gennem OL-historien, er USA, som til og med OL i 2020 har vundet 2636 medaljer, heraf 1061 guldmedaljer. På andenpladsen ligger Tyskland, der sammenlagt med resultaterne fra Vest- og Østtyskland har vundet 1.383 medaljer, heraf 438 af guld. Tredjepladsen tilhører Sovjetunionen, som har vundet 1122 medaljer, heraf 440 af guld. På fjerdepladsen er Storbritannien med 916 medaljer, heraf 285 guld, fremgår det af sportssiden Topendsports, der opgør OL-resultater (se kilder).
Hvem er den mest vindende idrætsudøver i OL’s historie?
Svømmeren Michael Fred Phelps fra USA slog ved OL i Athen 2004 rekorden for flest vundne medaljer vundet af en person under et enkelt OL. Han vandt seks guldmedaljer og to bronzemedaljer i de i alt otte discipliner, han deltog i. Han slog imidlertid sin egen rekord ved OL i Beijing 2008, hvor han vandt otte guldmedaljer i de i alt otte discipliner, han deltog i; dog var to af medaljerne her i holddiscipliner. I London 2012 vandt han yderligere fire guldmedaljer og to sølvmedaljer, og i Rio de Janeiro i 2016 hev han yderligere fem guldmedaljer og én sølv hjem. Phelps har således i alt 23 OL-guldmedaljer, hvilket giver ham titlen som den mest vindende i OL’s historie.
Hvordan opstod vinterlegene?
Kunstskøjteløb var olympisk disciplin ved sommerlegene i London i 1908. Det fik italieneren Eugenio Brunetta d’Usseaux til at opfordre til at gennemføre selvstændige vinterlege. Dette forslag mødte modstand fra især Skandinavien, der så det som en trussel mod de Nordiske Lege, der var afholdt i Sverige siden 1901. I 1920 havde man både kunstskøjteløb og ishockey på det olympiske program.
I 1924 deltog 258 sportsudøvere fra 16 lande i den Internationale Vintersportsuge i Chamonix. Konkurrencerne i Østfrankrig blev en succes, og det fik IOC til i 1925 at beslutte at afholde de officielle vinterlege i 1928.
Hvornår afholdes vinterlegene?
Fra 1928-1992 fulgte vinterlegene sommerlegene, så vinterlegene blev afholdt i begyndelsen af det år, hvor sommerlegene skulle afholdes i august. I 1986 vedtog IOC dog at placere vinterlegene forskudt, første gang i 1994. Med kun to år mellem de olympiske lege (skiftevis vinter og sommer) håbede man ifølge værket De Olympiske Lege gennem 100 år 1896-1996 (se kilder) at kunne skaffe flere sponsorer og bedre tv-kontrakter.
Hvilke lande har vundet flest medaljer ved Vinterlegene?
Til og med afholdelsen af Vinterlegene i 2018 har Norge vundet flest medaljer, nemlig 368, heraf 132 af guld. Herefter følger USA med 305 medaljer, heraf 105 af guld. Det tredje mest medaljevindende land ved vinterlegene er Tyskland med i alt 240 medaljer, heraf 92 af guld, fremgår det af sportssiden Topendsports.com (se kilder).
Hvad er De Paralympiske Lege?
Fysisk handicappede har haft deres egen olympiade siden 1960. Fra 2000 blev der også arrangeret konkurrencer for udviklingshæmmede. I dag kaldes disse olympiske lege for idrætsfolk med handicap De Paralympiske Lege. De Paralympiske Lege afholdes de samme år som De Olympiske Lege (sommer-legene), ofte i samme by. De Paraolympiske Lege 2021 blev afholdt i Tokyo, hvor Danmark konkurrerede i taekwondo, bordtennis, kørestolsrugby, svømning og atletik.
Afholdes der OL for børn og unge?
I Europa har man OL for unge, hvor unge under 19 år kan deltage. Legene hedder European Youth Olympic Days (EYOD) og har fundet sted siden 1991. I juli 1999 blev legene afholdt i Esbjerg. Legene, som har skiftet navn til European Youth Olympic Festival, afholdes næste gang i 2022 i Vuokatti i Finland (vinterudgaven).