Hvilke politiske og økonomiske forhold prægede Danmark i Naturalismen?
I bogen “Det stadig moderne gennembrud” (se kilder) opridses seks områder, der havde afgørende betydning for perioden - og som også påvirkede den danske kultur i årene 1870-90. En betydning for den måde, som det danske samfund så ud på, og for de fronter, der opstod i denne periode:
- Industrialisering: den industrielle bølge havde i årtierne forinden skyllet ind over Europa fra England, og i denne periode nåede strømningerne for alvor Danmark. Det danske samfund gennemløb her mange af de samme udviklinger som resten af Europa. Mekaniseringen slog således igennem i industrien, i infrastrukturen og i avisproduktionen, hvilket førte til en voldsom vækst i produktionen. Industriejerne tjente store summer, og nogle af pengene brugte de på at støtte det danske kulturliv, der blomstrede i perioden.
- Urbanisering: Byernes indbyggertal fordobledes i perioden fra 1870-90, fortælles det i “Det stadig moderne gennembrud” (se kilder). Den industrielle udvikling betød en voldsom befolkningstilstrømning til de danske byer, især til hovedstaden København. I Storkøbenhavn voksede antallet af indbyggere fra 205.000 til 375.000 over disse 20 år.
- Sekularisering: Grundlæggende skete der i perioden - især i byerne - en overgang fra en religiøs forståelse af verden til en såkaldt ‘sekulær’ opfattelse af menneskets omgivelser. Dette skifte betød således, at man gik fra at forklare verdens sammenhæng ud fra Gud og kristendommen, til en tolkning af tilværelsen, der først og fremmest lagde vægt på menneskets rationalitet, på den konkrete, målelige virkelighed - og på naturlovene som styrende for alt liv på Jorden og hele universet.
- Politisk organisering: I 1886 blev de moderne fagbevægelser dannet, og hurtigt rummede de 4/5 af alle arbejdere. Disse foreninger var hovedansvarlige for at skabe arbejdernes politiske og sociale rettigheder. Industrialiseringen havde skabt en enorm klasse af arbejdere i byen, men de sociale forhold for denne store gruppe var hårde, og den politiske indflydelse var ringe. Fagforeningen stod således bag et krav om at sikre arbejdernes velfærd - eksempelvis gennem stemmeret, sygesikring og alderdomsforsørgelse.
- Kulturel demokratisering: Perioden er kendetegnet ved, at kulturelle aktiviteter - ligesom det politiske demokrati med udvidelsen af stemmeretten - blev udbredt til næsten alle hjørner af det danske samfund. Gennem et stort kulturelt arbejde - der ofte foregik på græsrodsniveau - fik både hovedstaden og provinsen i denne periode et mylder af blade, teatre, biblioteker, højskoler og foreninger.
- Internationalisering: Fra omkring 1870 fejede udlandet ind over de danske grænser. I form af en heftigere aktivitet på det handelsmæssige, industrielle og åndelige område. ‘Internationalt’ blev et plusord - undtagen i de allersnævreste, nationalistiske kredse. Men udvekslingen gik begge veje. Brandes forelæste flere steder i Europa og udbredte derved kendskabet til og respekten for skandinavisk litteratur og skuespil.
Hvilken rolle spillede naturvidenskaben i perioden?
På det naturvidenskabelige område påvirkede en række opfindelser og tænkemåder udviklingen i Danmark. Industrialiseringen havde blandt andet betydet, at el-motorer og dynamoer blev udviklet. Denne udvikling førte til en eksplosiv vækst i Danmarks infrastruktur, det vil sige en voldsom udbygning af det danske vej- og transportnet og oprettelse af telegraf- og telefonlinjer på tværs af landet. Denne udbygning betød, at mennesker, varer og nyheder kunne rejse fra den ene ende af landet til den anden med en fart som aldrig før. Det Moderne Gennembruds forfattere var levende optaget af tidens naturvidenskabelige landvindinger. Dette gjaldt eksempelvis de positivistiske studier og darwinismen. Charles Darwin hovedværk “Om arternes oprindelse” blev oversat og introduceret til Danmark af en af Gennembruddet toneangivende skikkelser, forfatteren J. P. Jacobsen.
Hvad er det Moderne Gennembrud?
Naturalismens tanker dominerede Danmark i perioden fra cirka 1870 til 1890 under overskriften ‘Det Moderne Gennembrud’. Det Moderne Gennembrud kan betragtes som Naturalisme med en kritisk kant. Den naturalistiske litteraturs kunst, hvor alle elementer blev skildret videnskabeligt, nøgternt og determineret, fik en kritisk brod, der stak til det omgivende samfund. Menneskets handlinger var - som Naturalismen peger på - determineret af arv og naturlove. Men flere af tidens toneangivende, danske forfattere pegede på, at individets miljø ligeledes spillede en rolle for den enkeltes handlinger og liv. Derfor mente nogle af dem, at individets miljø også kunne indvirke på den enkeltes handlinger.
Det Moderne Gennembrud hørte tæt sammen med industrialiseringen, de nye naturvidenskaber og de politiske brydninger omkring afviklingen af de sidste rester af Enevælden. Gennembrudstankerne blev formuleret af den danske litteraturkritiker Georg Brandes. Han indførte hermed en række nye europæiske tankestrømme til den danske Guldalder-andedam, der efter en række voldsomme begivenheder (for eksempel statsbankerotten i 1813 og det store militære nederlag til Tyskland i 1864) mere og mere havde lukket sig om sig selv. Med denne stræben mod et mere åbent og internationalt orienteret Danmark trak Brandes på samme hammel som det danske erhvervsliv. Ud skulle den falske Biedermeier-idyldyrkelse, der havde domineret store dele af den danske Romantik. Ud skulle den romantiske forestilling om en særlig guddommelig ånd i naturen. Ligeledes skulle der gøres op med den kirkeligt dominerede moral, der byggede på fortielser og skam, og som hvilede som en tung dyne over det danske samfund. Dette opgør skulle ske, mente Brandes, gennem en litteratur, der ‘satte samfundets problemer under debat’. En litteratur, der forholdt sig nært og kritisk til den verden, den skildrede. De vigtigste kampområder for Gennembruddet var:
- Biologiens forklaring på menneskets oprindelse kontra den kristne skabelsesfortælling
- Kvindens stilling
- Ægteskabet
- Opdragelsen
- Ejendoms- og magtforholdene i samfundet
- Fordomsfri seksualmoral
- Frisind og tolerance
Hvem var Georg Brandes?
- Georg Brandes (1842-1927).
Optagelsesdato usikker.
Foto: Polfoto
Georg Brandes står i dag som en af de mest betydningsfulde og kontroversielle figurer i den danske kulturhistorie - en næsten mytologisk figur. Men denne status lå ikke i kortene, da han i 1871 som 29-årig indledte en forelæsningsrække, der ruskede op i den københavnske tidslomme og rystede den danske Biedermeier-idyl. Hans baggrund var jødisk, og han var klassisk uddannet i æstetik. Da han besteg talerstolen på Københavns Universitet, var han netop hjemvendt fra en dannelsesrejse, der havde bragt ham til flere af Europas kulturcentre.
- I Frankrig havde han studeret filosofi hos den franske filosof Hippolyte Taine (1828-93) og ladet sig inspirere af den positivistiske måde at tænke på.
- I England havde han mødt John Stuart Mill og fået lov til at oversætte en af englænderens centrale tekster. På dansk kom den til at hedde “Kvindernes underkuelse”.
- I Tyskland mødte han den dengang ukendte filosof Friedrich Nietzsche og introducerede hans tænkning til Danmark - og til resten af verden.
- I Italien oplevede han en måde at leve på, der var anderledes fri end i Danmark. Denne oplevelse fik også stor indflydelse på hans måde at tænke på.
Brandes’ tanker er altså inspireret af tanker fra andre lande og fra andre perioder. Dem koger han sammen til sin egen særlige ret og serverer den for den danske offentlighed - og ikke mindst for universitetsfolkene i København. Brandes ønskede sig brændende at blive professor ved Københavns Universitet. Derfor er der noget næsten naivt over, at Brandes efter sine forelæsninger ikke kunne begribe, at disse universitetsfolk ikke havde den mindste lyst til at udnævne ham til professor. Det Moderne Gennembrud var nemlig et slag i ansigtet på det etablerede system af magt, som universiteterne var en del af. Her var man ikke interesseret i den provokerende Brandes. Men det var man mange andre steder i verden. Hans bøger blev oversat til de europæiske hovedsprog. Ved århundredskiftet blev han anset for Europas største, nulevende litteraturkritiker, og hans død i 1927 trak forside-overskrifter rundt om i Europa.
Hvilke bøger og personer spillede en vigtig rolle i Det Moderne Gennembrud?
Brandes hovedværk udkom i seks bind over en periode på 19 år. Det hed “Hovedstrømninger i det 19. århundredes litteratur” (se kilder). I dette enorme værk kombinerer Brandes et tilsyneladende videnskabeligt studie af dansk og udenlandsk litteratur med en gennemgribende og benhård samfundskritik, der frem for alt retter sig mod det danske samfund. Den litterære bevægelse, som Brandes satte i gang, bestod i sin kerne af blot 25 skribenter, spredt over Norden. I Danmark talte gruppen af forfattere - ifølge professor Hans Hertel i bogen “Det stadig moderne gennembrud” (se kilder) - blandt andet:
- J. P. Jacobsen
- Edvard Brandes
- Holger Drachmann
- Herman Bang
- Henrik Pontoppidan
- Emma Gad
Det er vanskeligt at skære Det Moderne Gennembruds forfattere over en kam. De var indbyrdes meget forskellige, og den enkelte forfatters syn på verden ændrede sig ofte gennem forfatterskabet. I bogen “Litterære ismer” (se kilder) slås det dog fast, at hovedparten af Det Moderne Gennembruds forfattere tilhører den naturalistiske verdensopfattelse i større eller mindre dele af deres forfatterskaber. Det betyder ifølge denne bog, at de lægger naturvidenskabelige og psykologiske studier til grund for mange af deres litterære skildringer.
Hvilke rødder havde Georg Brandes tanker?
I bogen “Indsigt og Udsyn” (se kilder) peges der på, at Brandes tanker trak store veksler på de kulturstrømninger, der havde skyllet gennem Europa i de to forrige århundreder - især positivismen og tankerne fra Oplysningstiden i århundredet forinden. Som flere tænkere fra 1700-tallet troede Brandes på det enkelte menneskes fornuft og på dets evne til at gennemskue og ændre samfundsnormer, hvis de ikke kan begrundes rationelt. Fra positivismen kommer et krav om, at virkeligheden skal beskrives så direkte og objektivt som muligt og uden forskønnelse eller idealisering. I positivismen og hos visse filosoffer fandt Brandes tillige ammunition til et voldsomt angreb på kristendommens dogmer og normer.
I bogen “Det stadig moderne gennembrud” (se kilder) peges der på, at det netop er denne arv fra Oplysningstiden, der er med til at gøre Det Moderne Gennembrud kontroversielt i vores egen tid. Modstandere af Oplysningstidens frigørelsesideer, af den anti-autoritære tolerance-tænkning, der stammede fra denne periode, og af Menneskerettighedserklæringen, må nødvendigvis se Brandes - der jo kæmpede for mange af de samme idéer - som en farlig provokatør; som symbol på de kræfter, der skal bekæmpes.
For mere om disse idéer: se Faktalinket om Oplysningstiden.
Hvilken rolle spillede religionen for Det Moderne Gennembrud?
George Brandes og kulturstrømningen, der blev kaldt Det Moderne Gennembrud stod hårdt på tre kerneområder, der tilsammen udgjorde en voldsom modpol til den etablerede magtblok, der bestod af Kongen og - især - den kristne Kirke. Disse kerneområder var
- Det positivistiske videnskabsideal: Det er kun, hvad der kan måles og vejes, der har værdi. Dermed bliver der vanskeligt plads til kristendommens metafysik.
- Nietzsches filosofi: Med tankerne om, at det enkelte menneske er totalt frit og ubundet af moralske normer, får kristendommens moralsæt og kærlighedsbud et kæmpe skud for boven.
- Darwins evolutionslære: Her pegede han på, at menneskene havde samme forfædre som aberne, og dermed ikke var skabt ‘i Guds billede’, som kristendommen ellers lærer.