Hvornår blev Indien selvstændigt?
Indien blev et selvstændigt land i 1947. De mange hundrede indiske fyrstedømmer, der havde udgjort den britiske kronkoloni, blev her indlemmet i de nye lande, Pakistan og Indien, der blev etableret som selvstændige stater. Baggrunden for løsrivelsen var, at den indiske nationalisme og Storbritanniens svækkelse i kølvandet på Anden Verdenskrig tvang briterne til at afkolonisere det indiske subkontinent.
Hvad var den Indiske Nationalkongres?
I slutningen af 1885 samledes en række fremtrædende indere, der alle var uddannet i Vesten, og dannede Indian National Congress (INC). INC var Indiens første nationale politiske organisation. Der var dog ikke tale om et egentligt politisk parti. Det var snarere end løs organisation, der én gang årligt samlede den indiske elite. INC havde således ingen kontakt til den brede befolkning. I begyndelsen var INC en ideologisk set moderat organisation, der signalerede loyalitet overfor det britiske styre.
Hvordan udviklede INC sig til en selvstændighedsbevægelse?
I 1905 lagde INC en mere radikal linje, da Storbritannien opdelte provinsen Bengalen. Opdelingen blev således set som et forsøg på at stække nationalistbevægelsen. Derfor begyndte INC så småt at argumentere for selvstyre og opfordrede til boykot af britiske varer. INC blev efter selvstændigheden i 1947 videreført som Kongrespartiet, der i dag vedbliver at være ét af de to store indiske partier. INC’s historie er beskrevet i ”Indiens historie efter 1739” (se kilder).
Hvilken rolle spillede Gandhi i selvstændighedskampen?
Mahatma Gandhi blev født i 1869. Han blev uddannet advokat og flyttede i 1894 til Sydafrika, hvor han blev den førende talsmand for de indiske indbyggere over for det hvide styre. I 1915 vendte han tilbage til Indien. Her iværksatte han en såkaldt ikke-samarbejdskampagne, der opfordrede inderne til at boykotte britiske varer, tilbagelevere de æresbevisninger, der var blevet uddelt af kolonistyret, nedlægge arbejdet i koloniadministrative jobs og boykotte valget i 1920. Baggrunden for anbefalingen om ikke at stemme til Parlamentsvalget i 1920 var, at Gandhi ikke mente, at inderne ville blive ordentligt repræsenteret. Ikke-samarbejdskampagnen var en skuffelse, og den blev derfor afblæst i 1922. I 1929 indledte Gandhi til gengæld en civil ulydighedskampagne, der fik stor betydning for Indiens vej til selvstændighed.
Hvorfor gik Gandhi igen ind i selvstændighedskampen?
Efter at have ligget stille i fem år startede selvstændighedskampen igen i 1927, da den konservative regering i London nedsatte en kommission, der skulle vurdere behovet for politiske reformer i Indien. Det provokerede imidlertid de indiske nationalist-grupperinger, at kommissionen kun bestod af hvide og ikke inkluderede indere. De efterfølgende års reaktioner fik Gandhi til igen at gå ind i selvstændighedskampen, som han ellers ikke havde været ret engageret i siden den ineffektive ikke-samarbejdskampagne. I 1929 indledte han således den såkaldte civile ulydighedskampagne.
Hvori bestod den civile ulydighedskampagne?
I 1930 begyndte Gandhi en kampagne imod saltskatten. Skatten var i sig selv ubetydelig, men den var et stærkt symbol på kolonialismens uretfærdighed. Salt-kampagnen blev fulgt op af en boykot af koloniale institutioner og britiske varer og skattenægtelser. Briterne knuste ganske vist den civile ulydighedskampagne, men kampagnen var ikke desto mindre succesfuld, idet den overbeviste mange briter om, at det britiske herredømme over Indien var uholdbart i længden. Desuden blev det i løbet af 1930’erne klart, at de økonomiske fordele ved opretholdelsen af den indiske koloni blev mindre og mindre.
Hvilken rolle spillede Anden Verdenskrig for Indiens løsrivelse?
Allerede inden Anden Verdenskrig havde de mest observante iagttagere af Indien bemærket, at det kun ville blive sværere at regere Indien i fremtiden. Man forsøgte sig derfor med en række reformer, der gav inderne mere selvbestemmelse. De blev imidlertid stærkt kritiseret af både hinduer og muslimer, som ønskede selvstændighed. Anden Verdenskrig blev det afgørende vendepunkt i det britiske herredømme over Indien, da krigen svækkede det britiske imperium. Da Anden Verdenskrig sluttede i 1945 stod det således klart, at USA og Rusland var de nye dominerende magter i det internationale politiske spil, mens de tidligere stormagter, Storbritannien, Tyskland og Frankrig, stod svækkede tilbage – ikke bare politisk, men også økonomisk. Anden Verdenskrig havde således svækket den britiske økonomi så meget, at det blev endnu vanskeligere at opretholde magten i kronkolonierne. To år senere, i 1947, afviklede Storbritannien derfor kolonistyret i Indien, som blev selvstændigt.
Hvorfor blev Pakistan og Indien delt?
Mange muslimer følte ikke, at det hinduistiske flertal i INC tog tilstrækkeligt hensyn til det muslimske mindretals interesser. Derfor stiftede fremtrædende indiske muslimer i 1906 deres egen organisation, Muslim League. I 1930’erne opstod der i visse muslimske kredse en forestilling om et ”Pakistan,” der skulle være hjemland for Indiens muslimer. Forestillingen viste sig velegnet til at forene de indiske muslimer, og det dannede baggrund for, at Muslim League i årene efter Anden Verdenskrig kæmpede for at opnå kontrol med de muslimsk dominerede provinser Punjab og Bengalen. Det lykkedes endeligt i 1947. Delingen af Indien og Pakistan blev imidlertid præget af voldsomme sammenstød mellem hinduer og muslimer, fordi delingen ikke fulgte de etablerede grænser mellem Indiens provinser, men skar midt i gennem flere af dem. Der blev derfor iværksat ”etniske udrensninger,” der var tvang millioner af mennesker på flugt – hinduer til Indien og muslimer til Pakistan.
Hvorfor blev Gandhi myrdet?
Gandhi forsøgte at stoppe blodsudgydelserne, der fulgte i kølvandet på delingen af Indien og Pakistan. Det var formentlig baggrunden for, at han blev myrdet i 1948. En hindunationalist mente således, at Gandhi havde givet for store indrømmelser til muslimerne og støttet dem i kampen for et selvstændigt Pakistan. Derfor dræbte han Gandhi. Ikke desto mindre er Gandhis utrættelige arbejde for en ikkevoldelig selvstændighedsproces årsagen til, at han i dag bliver betragtet som Indiens nationale faderskikkelse. Han satte desuden et stort præg på den mand, der kom til at forme det nye Indiens historie, Jawaharlal Nehru.
Hvilken rolle spillede Nehru i det uafhængige Indiens tidlige historie?
Jawaharlal Nehru blev født i 1889. Da Gandhi indledte ikke-samarbejdskampagnen i 1915, sluttede Nehru sig til ham. Han blev hurtigt én af Gandhis mest betroede medarbejdere. Efter Anden Verdenskrig blev Nehru INC’s leder i de forhandlinger, der førte til indisk selvstændighed og opdelingen af den indiske kronkoloni i Pakistan og Indien. Da Indien blev selvstændigt i 1947, blev han Indiens første Premierminister. Som sådan spillede han en vigtig rolle i opbygningen af det moderne Indiens politiske og økonomiske strukturer. Udenrigspolitisk placerede han Indien i den såkaldte alliancefrie bevægelse, der ikke stillede sig på hverken USA eller Sovjetunionens side i Den Kolde Krig. Indenrigspolitisk indførte han universel undervisningspligt og oprettede læge- og ingeniøruddannelsesinstitutioner, som har været afgørende for Indiens økonomiske udvikling. Nehrus økonomiske politik var imidlertid præget af protektionistiske tiltag, der skulle beskytte indisk industri- og landbrugsproduktion. Målet for Nehru og efterfølgende indiske regeringer var således at gøre Indien selvforsynende. De protektionistiske strategier betød imidlertid, at den indiske økonomis andel af verdenshandlen faldt drastisk i løbet af 1960’erne og 1970’erne, og i begyndelsen af 1990’erne kom Indien i dyb økonomisk krise.