Hvor mange hjemløse er der i Danmark?
Ifølge den seneste hjemløsetælling fra 2019 (se kilder) er der 6.431 hjemløse i Danmark. I 2009 var tallet omkring 4.998. Det fremgår af VIVE’s (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) nyeste rapport “Hjemløshed i Danmark 2019” (se kilder). Det er en iøjnefaldende stigning – ikke mindst i lyset af, at man fra politisk side har forsøgt at bremse udviklingen siden 2009 med målrettede, politiske tiltag. Antallet af hjemløse er dog faldet en smule fra 2018 til 2019.
Hvordan ser den typiske danske hjemløse ud?
Ved VIVE’s seneste hjemløsetælling i 2019 (se kilder) er der registreret 1.023 hjemløse unge mellem 18 og 24 år, hvilket er et lille fald i forhold til optællingen fra 2017, hvor der var 1.278. Antallet af hjemløse i aldersgruppen 25-29 år er tilsvarende faldet en smule fra 1.014 i 2017 til 905 i 2019. Faldet kommer efter år, hvor andelen af unge hjemløse har været i vækst.
Mens der er kommet lidt færre unge hjemløse, er der til gengæld kommet lidt flere midaldrende og ældre hjemløse. I 2019 er der registreret 1.131 hjemløse borgere mellem 50 og 59 år, hvilket er en stigning i forhold til 2017, hvor der var 1.057. Der er ligeledes sket en stigning af hjemløse borgere på 60 år og over, fra 347 personer i 2017 til 414 i 2019.
På tværs af aldersgrupper er der markant flere hjemløse mænd end kvinder. I aldersgruppen 25-29 år er for eksempel 80 % af de hjemløse mænd, og kun 20 % af dem kvinder.
Modsat mange andre, fattigere lande er der stort set ingen hjemløse børn i Danmark. I 2019 er der registreret, at der opholder sig omkring 227 børn under 18 år sammen med hjemløse voksne. Tallet er dog ikke helt præcist, da omfanget ikke opfanges tilstrækkeligt gennem indberetninger. Langt de fleste kvinder og mænd, der opholder sig sammen med deres børn i hjemløshed, bor enten på et herberg eller hos familie eller venner.
Langt de fleste hjemløse har dansk baggrund, nærmere bestemt har 82 % dansk baggrund, og de resterende 18 % har andre nationaliteter. En del af de danske hjemløse har grønlandsk baggrund. Samtidig er der i de seneste år sket en stigning i antallet af hjemløse med indvandrer- og efterkommerbaggrund. 11 % af de hjemløse borgere er indvandrere, mens 7 % er efterkommere (i rapporten defineret ved, at begge forældre er indvandrere). Det er en overrepræsentation sammenlignet med den danske befolkning som helhed, hvor 11 % er indvandrere og 3 % er efterkommere.
Derudover ses en stigning i antallet af hjemløse i Danmark med udenlandsk nationalitet. Der er hjemløse i hele Danmark, men langt de fleste hjemløse med udenlandsk nationalitet opholder sig i større byer som København, Aarhus, Odense og Aalborg. I København er der eksempelvis 69 % hjemløse med dansk baggrund, mens 31 % har udenlandsk nationalitet.
Hvem bliver hjemløse?
Hjemløshed kan i princippet ramme alle, uanset om man kommer fra en udsat eller privilegeret baggrund. Men generelt kommer de hjemløse ofte fra en svær baggrund. Undersøgelser viser, at hjemløse er mere syge, både psykisk og fysisk, end resten af befolkningen. De har i langt højere grad end resten af befolkningen et misbrug af narkotika og/eller alkohol. Der er også blandt de hjemløse en klar overrepræsentation af borgere, der har haft en svær barndom, med omsorgssvigt og misbrug i familien. Hjemløse i Danmark bliver langt oftere udsat for vold en den gennemsnitlige dansker, og samtidig hører hjemløse til blandt den fattigste del af befolkningen. Kun en meget lille del af de hjemløse er i arbejde eller under uddannelse – størstedelen er på eksempelvis kontanthjælp eller førtidspension.
Hvordan hænger hjemløshed sammen med andre problemer?
Sammenhængen mellem misbrug, dårlige opvækstvilkår, psykiske og fysiske helbredsproblemer og hjemløshed er kompleks. Nogle kan være hjemløse, fordi de har et misbrug, mens andre har fået et misbrug, efter de er blevet hjemløse, og eksempelvis er begyndt at drikke for at klare det hårde liv på gaden.
Andre igen bliver hjemløse efter en personlig tragedie, for eksempel et dødsfald i familien, en skilsmisse eller en økonomisk konkurs. Hjemløshed opstår dog ikke kun på grund af vanskelige personlige forhold hos den enkelte, men påvirkes i høj grad af strukturelle forhold såsom størrelsen på kontanthjælp og adgang til billige boliger. Samtidig betyder udviklingen på boligmarkedet i de store byer, at priserne på andels-, leje- og ejerboliger stiger, og at der dermed bliver færre lejligheder, som folk med en lav indkomst kan betale. Samlet set kan det være med til at presse folk ud i hjemløshed.
Hvor mange udenlandske hjemløse er der i Danmark?
Det er svært at vurdere, hvor mange hjemløse udlændinge uden dansk registrering, der befinder sig i Danmark. Det skyldes blandt andet, at de officielle hjemløsetællinger, som eksempelvis fra VIVE, er baseret på indberetninger fra sociale tilbud, og mange hjemløse udlændinge har ikke kontakt med dem.
Organisationen Kirkens Korshær har dog optalt, hvor mange udenlandske hjemløse, som kommer hos dem. De vurderer, at ca. 100 nye hjemløse udlændinge hver måned besøger Kompasset, et rådgivningscenter for migranter i København, drevet af Kirkens Korshær. Det fremgår af rapporten “Uregistrerede hjemløse migranter i København” fra 2017 (se kilder). Det betyder altså, at minimum 100 nye hjemløse udlændinge kommer til København om måneden, og at mange af disse ret hurtigt rejser videre. Organisationen Projekt UDENFOR vurderede i 2012, at der befandt sig 500 udenlandske hjemløse i København (se kilder), men et præcist tal er som sagt svært at fastsætte grundet de manglende registreringer.
Hvem er de udenlandske hjemløse i Danmark?
Man kan opdele de udenlandske hjemløse i to grupper. Dels er der udenlandske hjemløse, som er statsborgere i et EU-land. De har ret til at besøge Danmark i op til et halvt år, hvis de kan påvise, at de søger arbejde, mens de er her. Det kan for eksempel være en roma fra Bulgarien eller en spansk arbejdsløs, der lever som hjemløs, mens han søger job i Danmark.
Derudover er der de udenlandske hjemløse, som har opholdstilladelse, men ikke statsborgerskab i et EU-land. De har ret til at besøge Danmark som turister i op til tre måneder, men de må ikke arbejde i Danmark. Samtidig skal de kunne bevise, at de kan forsøge sig selv, når de er her – ellers bliver de udvist. Det kan eksempelvis være en flygtning fra Eritrea, der har fået opholdstilladelse i Spanien, men som i sin jagt på arbejde er endt i Danmark, hvor han overnatter i en park, og lever af at samle flasker. Myndighederne anser nemlig ikke flaskesamleri som et arbejde.
Hvorfor kommer der flere udenlandske hjemløse til Danmark?
Selvom der mangler præcise tal på, hvor mange mennesker det drejer sig om, er der ingen tvivl om, at der siden årtusindskiftet er kommet langt flere udenlandske hjemløse i Danmark. Stigningen har mange årsager, men en af de vigtigste er, at EU i de sidste mange år har arbejdet på at nedbryde grænserne mellem medlemsstaterne, blandt andet igennem Schengen-samarbejdet. Det betyder, at man i dag langt lettere kan krydse grænserne mellem medlemslandene som turist eller arbejdstager. Samtidig består EU i dag – særligt efter østudvidelsen – af lande med meget forskellig levestandard. Det gør det attraktivt for arbejdsløse i fattige lande med stor arbejdsløshed at søge arbejde i rige lande, og det gør også, at en del af de fattige landes hjemløse søger lykken i rige lande som Danmark. Nogle af dem er migranter, der er kommet til et fattigere EU-land fra for eksempel Afrika og søger mod nord og vest inden for EU på jagt efter arbejde. Blandt andet derfor oplever København i disse år en stor stigning i antallet af hjemløse mænd med afrikansk baggrund. De har ofte opholdstilladelse i Spanien eller Italien, hvor arbejdsløsheden er stor, og er så taget nordpå for at finde arbejde. I Danmark opdager de dog, at de ikke må arbejde, og derfor rejser flertallet typisk videre efter få måneder.
Hvilken hjælp får de udenlandske hjemløse?
Der er meget stor forskel på, hvilken hjælp der tilbydes henholdsvis danske hjemløse, udenlandske EU-statsborgere, og udenlandske hjemløse, der har opholdstilladelse, men ikke statsborgerskab, i et EU-land.
Danske hjemløse kan få adgang til sociale ydelser som kontanthjælp, og de kan få plads på et herberg og gratis lægehjælp. De hjemløse EU-statsborgere og hjemløse, der ikke er EU-borgere, har til gengæld langt mere begrænset adgang til disse tilbud.
I de seneste år har der været stor diskussion om, hvorvidt hjemløse EU-statsborgere har krav på at opholde sig i Danmark, og hvilken hjælp de har ret til og bør have adgang til.
Siden 2015 har udenlandske hjemløse i København kunne få støtte til at komme tilbage til deres hjemland gennem et såkaldt “transitprogram”. Programmet har fået 2,7 millioner kroner årligt, men støtten frafalder fra årsskiftet 2019/2020, da politikerne i Københavns Kommune har valgt ikke at gå videre med programmet. Daglig leder af Projekt Udenfor, der arbejder med udenlandske hjemløse, forudser, at omkring 150-200 udenlandske hjemløse i fremtiden ikke vil være i stand til at vende retur til deres hjemland og derfor vil opholde sig i parker og på gader i København. I en artikel i Jyllands-Posten den 4. oktober 2019 (se kilder) siger han: “Det får stor betydning for den enkelte hjemløse, at kommunen har valgt at stoppe tiltaget. De udenlandske hjemløse er kun velkomne meget få steder i hovedstaden. Derfor forudser vi også et stigende antal hjemløse i de københavnske gader.”
Hvor sover de hjemløse?
Det er langt fra alle hjemløse, der sover på bænke og i parker. Mange overnatter på herberger eller natcafeer. Atter andre er såkaldt ’sofasurfere’, der overnatter i kortere perioder hos venner og familie. En del hjemløse veksler mellem de forskellige måder at overnatte på. Nogle foretrækker at overnatte i det fri i de varme måneder og på herberg, når det bliver koldt.